S_DetGamleKøbenhavn

Derfor staar vi os ved at blive Kubister, naar vi træder ind i en Gaard fra Frederik VI’s Tid, f. Eks. i Vestergade. En „mo­ derne“ Synsvinkel er ogsaa her den historisk frugtbare. Det er sandt nok, at en synsmæssig Tilegnelse af Arkitektur over­ hovedet kun er fuldt saglig i æstetisk Henseende, naar den tager de abstrakte Værdier i Betragtning; men der er Grader i al Ting. Klassicismen arbejdede ganske bevidst med strenge plastiske og rumlige Forestillinger i Bygningskunsten. Vil vi begribe den, maa vi umage os med at se med Arkitekternes Øjne. En Baggaard i Bindingsværk med gule Roser etc. op ad Murene er visselig mere umiddelbart vindende end vor graa og smilløse Gaard i Vestergade. Den anses for kedelig, thi ingen maleriske Smaatræk sysselsætter Fantasien og paakalder kære Erindringer fra Sommerferiens Rejser, Barndommens Provins eller fra Charlottenborgs Foraarsudstilling. Og dog — Skøn­ heden er der, men den er fornem. Alene ved Sammenspillet mellem Husenes Flader kommer den til Orde. Alt herinde er saa fast og klart, uden Smykke, men sundt at se paa. Man lægge vel Mærke til Hjørnet mellem Forhuset og Sidehuset, begge af samme Højde. Der, hvor de to Bygningsblokke skulde limes sammen, er der gjort et Skraasnit af Sidelængen, fra øverst til nederst, kun et Laag er blevet tilbage øverst oppe. Under dette staar det indgaaende Hjørne som et skarpkantet Luftrum af Form som en tresidet Prisme. Saaledes kom der Lys og Luft — noksaa kummerligt — til Fag i Gadehusets Bagfagade. I an­ dre Gaarde, hvor der var bedre Plads, havde man ikke nødig at hugge en Skakt ud i Hjørnet, tværtimod udfyldte man Vink­ len mellem de to Husmure med et fremadbuget Parti, som en Apsis. De ovale Spisestuer i Hjørnet til Gaarden hvælvede sig 54

Made with