S_DetGamleKøbenhavn

ders Sandøe Ørsted ind i Ejendommen Nr. 22, hvor han levede og studerede til 1813. Stundom kikkede han over til Farver­ enken, der var hans Faster. Sidstnævnte Aar fulgte en tredje genial Yngling Trop ind i Vestergade: Skuespilleren Michael Rosing slog sig ned i Nr. 10 (nu moderne). Saaledes oplevede den bestandig borgerlige Færdselsaare et poetisk Foraar just efter sin arkitektoniske Genopstandelse. De fine Forhuse maatte gerne agere uvidende om de duft­ rige Kælderbutiker og om de vidtløftige Baggaardes Vrimmel af Dyr og drøje Mennesker. I Romantismens og Restaurationens Tid blev mere end én „Sal“ den noble Bolig for Folk af Stand. To aldrende Skønhedsdyrkere, der havde naaet Berømmelsen og havde erhvervet sig Bourgeois’ens Tilbøjeligheder, flyttede ind i den meget lebendige Vestergade. 1836 vendte Oehlenschlå- ger tilbage til sin Ungdoms kendte Strøg og førte Hus gennem fem Aar i Nr. 10, hvor Rosing tidligere havde boet. Og da P. O. Brøndsted, den første Verdensmand i dansk Arkæologi, 1832 var kommet hjem til Danmark efter mange Aars Rejser i det lærde og elegante Europa og nu blev bundet til København ved sin Udnævnelse til Direktør for den kgl. Mønt- og Medaljesamling og Professor ved Universitetet i klas­ sisk Filologi, fandt han en passende Lejlighed i Vestergade 7. Den forvænte Gehejme-Legationsraad havde gode Ting i sine Stuer bag den kølige Empire-Façade. Antike Vaser har vel teg­ net deres strenge Silhuetter mod Væggenes pompejanske Rødt eller Blaat, udsøgte Bronzer har fanget Blikket. Skjaldens tarve­ lige Kammer, i hvilket „Guldhornene“ blev hamret ud, og Epiku­ ræerens Salon, i hvilken Medaljer og Kaméer blev beundret — det er to kostelige Interiører i Frederik VI’s Vestergade. De