S_DetGamleKøbenhavn

lige lille Handel i en fordringsløs Gade, der er smaaborgerlig som Arkitektur betragtet, men koloreres ganske let af alle de Smaasager, brogede, lidt triste, dog forjættende, der er Bog­ menneskers Glæde. Man tilkender Stemningen Hygge, vist især paa Regnvejrsdage i November. Og man udpeger Holbergs Kastanje bag en Havemur. Jo, det er en køn Gade, altid ligesom nedstemt. Dens Charme beror vel paa Mødet mellem Husenes udviskede Fagader og det stilfærdige Pusleri i Boderne. Ga­ den synes den rette Ramme om fredelige Mennesker, der smaa- drømmer. Universitetsbibliotekets Murværk, denne haarde, sildefødte Romantik i gotisk Manér, der uvægerlig frem­ maner det kompletterende Billede af en skægget Arkivar med dulmede poetiske Tilbøjeligheder, øger Fiolstrædes Vemod i mine Øjne. De sidste Galocher og Paraplyer i København vil antagelig kunne iagttages i denne Antikvariaternes Gade. Be­ tegnende er det, at man finder en stor Boglade paa hver af det egentlige Latinerkvarters yderste Positioner, nemlig paa Hjør­ nerne af Kannikestræde og Købmagergade, Fiolstræde og Nørrevold, Dyrkøb og Nørregade. Omtrent saaledes, som her er skrevet, tegner dette Kvar­ ters jævne Fysiognomi sig for den umiddelbare Betragter. St. Pedersstræde og Studiestræde er at regne som Forstæder, paa Vej ind i andre Milieuer. Det er jo i Hverdagens Gader, at By­ delens sande Væsen skal forstaas, ikke paa det store Torv, selve Frue Plads. Her lyder Højtidens Røst. Imidlertid — vort quar - t i e r l a t i n (som man ynder at kalde denne Part af Staden, vel for at betone dens paastaaede aandelige Slægtskab med Ana- tole France’s og Pierre Champions Bydel mellem Quai Mala- quais og Sorbonnen) er nu knap saa let at lodde, som det lader