S_DetGamleKøbenhavn

pletter paa Gulvene, en Anelse af overgemt Brænderøg i Luf­ ten. Gode Timer, tilbragt med Samtale, Porter og ristede Ka­ stanier mindes i Taknemmelighed. Borchs Kollegium skraat overfor ser en Kende afvisende ud, det har Klassicismens Skal. Der er ogsaa en kold Resonans i den kalkgraa Vestibule. Men gaar man til Bunds i den og linder paa en lille fattig Dør, faar man en overraskende Gave: store forvredne Træer, en Flade af Græs og en svulmende Sta­ tue af Hercules samlet i et romantisk Billede foran stejle, vejrslagne Baghuse. Der er Drama i dette Møde mellem den grønne Studiegaard og den voksende By. De fleste af Vin­ duerne i de truende Husmure ser mørke ud, nogle er blinde. Men trængt op i en Krog findes en dejlig Altan, hvis Stue lover et Eventyr. Den, der vil spore Vejen til Døren, maa bruge megen Tid, det tør jeg love. Dog vel anvendt — thi selve Kvar­ terets Løndomme aabner sig paa Færden. Admiral Geddes Gaard og Regensen behøver vi ikke at præsentere for vore Læsere. Men vi aabner gerne den vestre Port til Universitetet paa Frue Plads. Den tunge Bue oplader sig over et værdigt Prospekt — Bygninger til alle fire Sider i mange Stilarter. Konsistoriums lille Stenhus, i hvilket det akademiske Senat nu som for Aarhundreder siden holder sine Møder, stammer fra Sengotiken. Ved Siden af det ligger et pynteligt lille Gavlkvisthus fra Barokken, oprindeligt Embeds­ bolig for Universitetets Økonomus, senere Professorgaard. Den lange Fløj mod Nørregade hidrører fra Christian VI’s Tid. Den rummer Højskolens Hjertekamre og udmærker sig ved den sobreste Borgerlighed. Kun Stentrappen med et enkelt Rækværk af Smedejern anslaar en let patricisk Tone. Lignende