S_DetGamleKøbenhavn

gør de nu igen. Nyere Universiteters Administrationsbygnin­ ger er ofte fælt oppustede og pralende udstyret. Men hos os findes meget maadelige Proportioner og en præstegaardsagtig Hygge. Rektor har Potteplanter i sit Kontorvindue, Aspidi- stra og „Flittig-Lise“, eller hvad den Slags Vækster nu hed­ der. Og der er gammelt Mahogni med Hestehaar i Skrive­ stuerne forneden. Man finder Tryghed ved denne Hjemstavns­ kultur. Til Gengæld har Forsamlingsværelserne ovenpaa en beklagelig Lighed med Selskabslokaler i en lurvet-gentil Re­ staurant — gammelrosa, hvidt og Guld. Da Peder Malling i 1830’erne skulde bygge Universitetets nuværende Hovedbygning, var han i et slemt Dilemma. C. F. Hansen havde ikke længe forinden bygget Frue Kirke, Soldins Stiftelse (paa Hjørnet af Dyrkøb) og Metropolitanskolen i den vægtigste Empire. Hjørnehuset til Skindergade („Universi- tétskaféen“) er i samme Manér. Malling ønskede ikke at skrive den store Hansen af, men bygge efter sit eget Hoved, hvilket unægtelig var risikabelt med slige Genboer. Paa den anden Side — nemlig bagtil — havde han ogsaa Hensyn at tage til de af Universitetets ældre Bygninger, der skulde blive staa- ende, altsaa de just omtalte. Det er meget karakteristisk for den arkitekturhistoriske Situation paa den Tid, at Malling trods alle Anfægtelser valgte at tækkes Fortiden. Thi han var Ro­ mantiker. Derved blev han Modernist. Han fik Mod til at trodse Hansen ud mod Frue Plads og Held til at falde ind i en gammel­ agtig Smag ind mod de antikverede Huse bagtil. Midlet var en original Pastichering af Gotikens Enkeltformer. De bidra­ ger meget til Konsistoriegaardens ejendommelige Gratie. En Indgang til Solennitetssalen er en Parafrase i sammentrængt 70