S_DetGamleKøbenhavn

skabes Tomrum omkring dem. En saadan Opfattelse bør ikke ophøjes til et Dogme. En gammel Bygnings særprægede Skøn­ hed bevares og erkendes ofte bedst, naar den faar Lov til at trives i sit eget Milieu, midt i den Underskov, der er skudt op omkring den. Den bliver smukkere af at spejle sig i sin egen Verden. Ofte bliver den ogsaa større derved; P. V. Jensen Klint vidste nok, hvad han gjorde, naar han lod sin Grundt- vigskirke indkapsle af Etagehuse. „Frilagte“ Bygninger tager ikke paa i fri Vækst som Træer, tit dukker de sig og forkrøbles. For Helligaandskirkens Vedkommende vil en „Frilæg­ ning“ være i alle Maader angribelig, ja et totalt Fejlgreb. Man har forset sig paa Gitteret ud mod Vimmelskaftet, paatænkt at fjerne det eller at rykke det langt tilbage og indrette Plad­ sen foran som Blomstertorv. Tanken om Bodernes brogede Mangfoldighed under Kir­ kens Mure lyder besnærende i første Øjeblik. Men ret beset er dette maleriske Prospekt et Glansbillede — naar Blom­ sterne er der; uden for Torvetiden: en livløs, renvasket Tomt. Hvorfor skabe en falsk, en banal Romantik, naar man besid­ der den ægte? Som Pladsen henligger nu, har den Mening hele Døgnet rundt. Det er en gammel Kirkegaard, en fredhellig Plet, en stille, grøn Oase, godt og forsvarligt lukket som det sømmer sig for Stedet. Vi har ikke for mange af den Slags tyste Hvile­ pladser i den indre By. Men den har ogsaa stor Skønhed, ikke blot set i Forhold til Kirken, hvis rolige Forgaard den er, men ogsaa i Forhold til Gaden. Det er Gitteret og Klyngen af gamle Huse paa Hjørnet af Niels Hemmingsens Gade, der saa af­ gørende betinger denne Skønhed og gør det hele Gadebillede