S_DetGamleKøbenhavn

seneste Tid kunde en Stump af Lille Kongensgade give et Indtryk af Kvarterets maleriske Byggeskik fra Senrenæssance og Barok — en tæt Gruppe Huse havde morsomme, svungne Gavle til Gaden. Smaahandlende boede her mellem Teskæn- kere, Billardholdere, Vintappere og Brændevinsmænd. Da Nicolaikvarteret rejste sig paany i Aarene omkring 1800, var det ikke til at kende igen. Borte var den spegede Uregelmæs­ sighed, de lurvede Rønner, den brogede Kolorit. Byggeriets Art blev totalt fornyet. Klassicismens graa og hvide Etagehuse, stramme og skarptskaarne, stillede sig langs de gamle Linier. Grundmuren var blevet Lov, Façaderne fik nogenledes samme Højde og Karreernes Hjørner blev afskaarne. Altsaa det Bygge­ sæt, vi fandt i Vestergade fra samme Tid. Kvarteret trak i Uni­ form og satte helt sin lunefulde Individualisme til i dét Ydre. Det sociale Niveau blev samtidig hævet. Store Købmandsgaarde byggedes ganske vist ikke, de fandtes ejheller tidligere. Men pæne og velbjergede Borgere kunde trøstigt vedkende sig deres Adresse i Admiralgade. Det hjalp meget paa Anseelsen, at de højst beskedne Skipperboder, kaldet „Numrene“ ved Holmens Kanal, blev erstattet af patriciske Ejendomme, saasom Pes- chiers og Erichsens Palæer, nu henholdsvis Landmandsbankens og Handelsbankens Bygninger. Det gamle vrimlende Kvarter blev saaledes ikke blot grundigt renset ud, men ogsaa sat i en særdeles respektabel Ramme. Der fandtes ingen mere harmo­ nisk og adstadig Bydel at skue i Frederik VI’s København. Gade op og Gade ned herskede regulære Proportioner og en kølig Stil. Dengang maa der siges at have bestaaet et passende Forhold mellem Arkitektur og Befolkning — Kvarteret var i Balance. 90