S_DetGamleKøbenhavn

Men det varede ikke længe, før Menneskene begyndte at forsimple deres Huse ved Brugen af dem. Bydelen deklasse- redes gennem det 19. Aarhundrede. Her forløb altsaa Udviklin­ gen i modsat Retning af den, vi har iagttaget i Amaliegade. Forklaringen, der ligger lige for, er ganske oplysende om de skjulte Kræfters Magt i et gammelt Bysamfund. Ama'lienborg- kvarteret var blevet bygget paa bar Mark, herfra var ingen Tradition at videreføre. Men ved Genopførelsen af Gaderne om­ kring Nicolai var det umuligt at mane en vidtløftig Fortid i Jorden. Man kunde bygge saa borgerligt man vilde — Stedets Natur vilde før eller senere gaa over Optugtelsen. Aar- hundredgamle Vaner og dunkle Drifter skød op imellem Bro­ stenene. Hovedstadens „Kulturgeografi“ i disse Omraader havde jo ogsaa fortsat de samme Træk — Strøget var nu som før en mondæn Passage, Kongens Nytorv endnu et Forlystelseslivets Centrum med sit Teater, sine Hoteller og Kaféer. Omkring Nicolai var og blev Københavneriets Bagvand. Og det mud­ rede til. Gradvis greb Fornedrelsen om sig, øget med Storbyens Vækst. Ligesom paa Holbergs Tid blev det lettere Kavalleri indkvarteret i Gader, der smykkedes med Hummerens og Laksens forjættende Navne. Bydelen maatte finde sig i at om­ tales med et halvt gemytligt-beskyttende, halvt foragteligt Smil som „Mayonnaise-Kvarteret“, eller det benævntes blot efter den snævreste og mest suspekte af Færdselsaarerne, selve Holmensgade. Det zünftige Københavnervid havde som for­ dum en Slags Ømhed for denne de glade Nattevandreres By. Aanden i „Bergs Hus“ paa Frederik IV’s Tid kan ikke have været saa meget forskellig fra Stemningen i Rydbergs Kælder 92