HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Marmorkirken Noget tyder på, at Tietgen oprindelig regnede med at få kirken fær­ dig på de ti år, som han havde forpligtet sig til. Hans oprindelige tids­ plan gik ud på, at kirken skulle være færdig til Grundtvigs 100 års fød­ selsdag den 8 . september 1883. Byggeriet var imidlertid da så frem­ skredent, at der i anledning af Grundtvigs fødselsdag kunne afsløres et forgyldt kors på toppen af den endnu ufærdige kuppel .55 Korset var skænket af medarbejderne i de selskaber, Tietgen havde været med til at grundlægge. De havde givet ti øre hver, og den officielle anledning var Privatbankens 25 års jubilæum .56 Senere var det hensigten, at kirken skulle være færdig i 1888, men i april 1887 manglede der endnu en del, og Tietgen mente ikke, at han de næste to år fik råd til at sætte større arbejde i gang. I september 1892 skrev Tietgen: »Kære Meldahl, påske eller pinse 1894 er tidsnok for fuldførelsen både efter de planer, som jeg har, og de indtægter, jeg har udsigt til .«57 Denne gang skulle spådommen vise sig at være næ­ sten korrekt, for kirken blev færdig i løbet af sommeren 1894. Den største byggeaktivitet fandt sted i årene 1883, 1884 og 1885. Grunden hertil er også ganske klar. I årene 1881-1883 havde Tietgen sine sidste store indtægter og havde derfor råd til at forcere byggeriet. En af grundene til de bedre tider for Tietgen var, at han i 1881 var med til at stifte de sidste to store selskaber, hans navn forbindes med, nemlig KTAS og De danske Spritfabrikker. Stiftergevinsterne herved har uden tvivl været med til at styrke ham økonomisk. Fra 1885 og fremefter gik det igen langsomt - meget langsomt, og han nåede sidst i 80’erne ned på endnu lavere indtægter end i slutningen af 7Q’erne. Langt om længe blev kirken dog færdig, og indvielsen fandt sted den 19. august 1894.58 Hvis Tietgen havde vidst, hvor langvarigt byggeriet ville blive, er det tvivlsomt, om han havde påtaget sig opgaven. Det gennemgående træk i den korrespondance, som Tietgen og Meldahl (og Meldahl og Albert Jensen) havde i de 18 år, der gik fra Tietgen købte grunden og til kirken stod færdig, var: pengeproblemer. Meldahl følte sig af den grund ofte trykket og hæmmet, men kirkens fuldførelse lå ham så me­ get på sinde, at han selv gav afkald på ethvert honorar i forbindelse med kirken. Det manglende honorar var ikke den eneste økonomiske håndsrækning, Meldahl gav Tietgen. Han betalte selv flere gange for mindre arbejder, der blev udført under udsmykningen af kirken ,59 og 99