HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Klaus Pedersen zestager med krucifiks og deres søn Jakob gav to store kandelabre. Ligeledes modtog Tietgen yderligere to store sølvkandelabre og det glasmaleri, der findes over hovedindgangen til kirken .69 Efter indviel­ sen af kirken fik Tietgen også nadveræsken og dåbskanden .70 Døbefonten var også en gave til kirken og til Tietgen. Den blev skænket af G. A. Hagemann og Tietgens svoger, konferensråd Jørgen­ sen. Meldahl syntes hverken om selve udførelsen af den eller om dens placering i kirken, og han følte sig svigtet af Tietgen .71 Sandsynligvis har Meldahl ikke vidst, at Tietgen havde lånt penge af svogeren for at kunne fuldføre kirken, og derfor ikke ville gøre indsigelser mod døbe­ fonten .72 For at supplere den udvendige udsmykning af kirken ønskede Mel­ dahl, at dele af kuplen også blev forgyldt. Det havde han dog ikke forelagt for Tietgen af økonomiske grunde. Kuplen blev alligevel del­ vis forgyldt, da en etatsråd Bornholdt fra Riga tilbød at betale for det .73 Hvad kostede kirken Et tidligt (udateret) overslag fra Meldahl over udgifterne ved selve kirkebyggeriet gav en samlet byggeudgift på 197.321 rdl., altså små 400.000 kr .74 Den første detaljerede beregning over de forventede omkostninger stammer fra den 3. februar 1882:75 Samlede forventede udgifter ..................................... 902.357,18 kr. Samlede forventede indtægter................................... 386.788,52 kr. Tietgens udgift............................................................. 515.568,66 kr.

De godt 500.000 kr. i forventet personlig udgift var før Tietgen mod­ tog de to store pengebeløb:

200.000 kr. (den 2 . november 1882) 107.000 kr. - 165.000 kr. i 1884

Beregningerne kom ikke til at holde, for i 1885 så de faktiske omkost­ ninger således ud : 76

10 2