HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Klaus Pedersen liggende grunde (84.000 kr.), derimod kan der ses bort fra »Arbejder henhørende under Levy’ fond«, da det ikke berørte Tietgens person­ lige økonomi. De samlede udgifter bliver herefter på ca. 1.360.000 kr. Tietgen har især to indtægtsposter: salget af grundene omkring kir­ ken med ca. 685.000 kr. og kontante tilskud med mindst 200.000 kr. Det giver et restbeløb på ca. 475.000 kr. Forgyldningen af kuplen blev betalt af Bornholdt fra Riga, og enkelte af hans venner ydede Tietgen økonomisk hjælp i al fortrolighed ,81 så Tietgens egen udgift har næppe været større end 425.000-450.000 kr. Dette beløb synes ikke overvæl­ dende stort med nutidens øjne, og det ville ikke have voldt Tietgen de kvaler, det faktisk gjorde, hvis det ikke havde været for de dårlige konjunkturer i næsten alle de 18 år, byggeriet varede. At Tietgen virkelig har måttet skrabe bunden i sin pengekasse for at fuldføre kirken, er der ikke tvivl om. Syv år efter at Marmorkirken var færdig, døde Tietgen den 19. oktober 1901. Da hans dødsbo blev gjort op, var hans efterladte formue på 550.000 kr. 82 Tietgens skatteplig­ tige indkomst i årene efter kirkens færdiggørelse og op til hans død ud­ gjorde i alt 910.000 kr., og det er ikke urealistisk at antage, at største­ delen af hans efterladte formue stammer fra disse indtægter. Tietgen betragtede Marmorkirken som »slutstenen på sin jordiske gerning «,83 og på denne »grundtvigske katedral« ofrede han »så godt som alt« hvad han ejede .84 Meldahl havde gennem hele byggeperioden haft store bekymringer, hver gang han skulle bede Tietgen om flere penge, men i foråret 1894 skrev han til sin kone: »Jeg har brugt den mands hele formue uden nogensinde at se et surt ansigt .«85 Tietgens motiver til kirkebyggeriet Det kan være svært at forklare, hvorfor en finansmand som Tietgen indlod sig på opgaven med at fuldføre Marmorkirken, hvis der ikke spiller ikke-målelige faktorer ind. Det er derfor nærliggende at se på Tietgens religiøse baggrund. Fra sit barndomshjem i Odense var Tietgen vant til, at religionen var det vigtigste i hverdagen. Især Tietgens mor, men med tiden også hans far blev dybt optaget af religionen. Konfirmationsforberedelsen optog Tietgen meget, og hans personlige forhold til religionen blev 104