HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Statistisk Kontor 1883-1983 omdeltes til udfyldning blandt ejendommenes beboere sammen med politiets mandtalslister i begyndelsen af november måned. Systemet var forældet og meget mangelfuldt og førte til, at et betydeligt antal vælgere slet ikke blev optaget på listerne og derfor ikke kunne afgive deres stemme på valgdagen. Navnlig efter folkeafstemningen om sal­ get af de vestindiske øer i 1916 opstod en voldsom kritik, som førte til, at kommunalbestyrelsen i 1917 rejste spørgsmålet om snarest at få op­ rettet et egentligt folkeregister i København. I begyndelsen af 1922 var det nogenlunde afgjort, at et sådant register ville blive oprettet, samt at det administrativt skulle henlægges under Statistisk Kontor, hvor valglisterne udarbejdedes, og hvor de registrerede oplysninger tillige ville kunne udnyttes til statistiske formål. Afgørelsen har antagelig også været påvirket af mangler ved skattemandtallet, selvom dette ikke medførte en tilsvarende kritik fra skatteborgernes side. Den 14. marts 1924 blev der vedtaget en almindelig lov om opret­ telse af kommunale folkeregistre, men allerede pr. 1. februar 1923 var det københavnske register blevet etableret på grundlag af en på samme dag afholdt folketælling. Det samme gjaldt for Frederiksberg og Gentofte. For valglisterne betød folkeregistrets oprettelse, at fejlenes antal så at sige omgående faldt til et minimum samtidig med, at omkostnin­ gerne ved valglisternes fremstilling blev formindskede. I begge disse henseender er der endog senere sket yderligere forbedringer, navnlig efter indførelsen af edb. Med hensyn til folkeregistrets udvikling skal der i øvrigt henvises til nærmere omtale andetsteds, således eksempelvis i Historiske Medde­ lelser om København, årbog 1973, side 163 (Københavns Folkeregister i 50 år). Her skal det blot nævnes, at folkeregistret efterhånden blev et serviceorgan for alle offentlige myndigheder og til en vis grad også for private og derved tilførtes kontoret yderligere en lang række admini­ strative funktioner. Personaletallet i folkeregistret blev meget hurtigt væsentligt større end antallet af beskæftigede i det oprindelig Statisti­ ske Kontor. Statistikken og registret kom efterhånden til at fungere som to afdelinger med hver sin ledelse, men naturligvis nært forbun­ det i et løbende samarbejde. Under og efter krigen 1939-45 havde folkeregistret en række specielle opgaver med uddeling af ratione­ ringskort og legitimationskort. 113