HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Erik Reitzel-Nielsen forblive på sit gods Tårno i Sodermanland - men også med alle andre.22 Hun døde i 1609, 80 år gammel. Andreas Holt, alias friherre von Berneck, stiftede i Stockholm en ret betydelig gæld hos købmænd og andre, der vel har vidst, at han snart skulle ægte en rig adelsfrøken, og som iøvrigt synes at have ladet sig imponere af hans hele fremtræden. Da der i juni 1602 blev tale om bryllup, advarede hertug Carl herimod. Han lod rigs- og kancelliråd, grev Abraham Brahe (d. 1630), en broder til grevinde Ebba Lillie- hooks svigersøn, den ovenfor nævnte grev Magnus Brahe, opsøge grev­ inden den 1 1 . juni 1602. Ifølge Abraham Brahes dagbogsoptegnelser23 meddelte han, at efter hertugens mening burde brylluppet ikke finde sted, »forr an hun visst finga veta, om han [Andreas Holt] var den, han gifvet sig ut fore, dårtill grefvinnan svarede, at hon hade visst24 besked, att han var friherre af Berneck, som han gaf sig ut fore.« Alligevel kom den selvrådige grevinde vist i tvivl. I sin skrivelse af 21. december 1602 til Christian IV25 fortæller hun i hvert fald, at da hun ville udsætte brylluppet, fik hun »friherren« til at love ikke at ville rejse ud af landet, før han fra sin slægt havde fået bevis for, at han var den, han udgav sig for, og at han ville holde, hvad han havde lovet - formentlig i den ægteskabskontrakt, der var oprettet, og som indeholdt bestemmelser om hans morgengave og om brudens medgift. Brylluppet fandt da sted den 13. juni 1602 i grevinde Ebbas hus nær Stortorget i Stockholm »udi mange høje og nedrige personers over­ værelse.«26 Kort efter brylluppet stiftede Andreas Holt, der stadig ikke synes at have opnået nogen tjeneste hos hertug Carl eller hos andre, yderligere gæld, og da han nu solgte af hustruens smykker, guld og sølv, som hun havde indbragt i ægteskabet, og da han stadig ikke erlagde den mor­ gengave, han i ægteskabskontrakten havde forpligtet sig til, voksede grevinde Ebba Lilliehooks mistanke om, at han ikke var den, han udgav sig for. Hun fik ham derfor til at underskrive en erklæring om, at han ikke ville føre sin hustru ud af landet, før han havde bevist sin byrd og opfyldt ægteskabskontrakten.27 Imidlertid havde guldsmed Claus Boje (Klas Boye) i Stockholm til hertug Carl klaget over, at han stadig ikke kunne få sin betaling - 630 daler - for det halsbånd og det »clenodie«, som friherren havde købt

10