HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Jørgen Wedebye

Som helhed afspejler ændringerne i årenes løb et bestandigt voksende behov for mere og mere aktuel statistik sideløbende med, at det for den kommunale administration efterhånden er blevet nødvendigt at inddrage betydelige mængder af endog meget detaljerede statistiske oplysninger i det daglige arbejde. Denne udvikling danner også bag­ grund for den nuværende stærkt differentierede publikationsstruktur, som på grund af billig fremstillingsteknik og beskedent udstyr har kunnet realiseres uden nogen egentlig forøgelse af kontorets offentlig­ gørelsesomkostninger. 2 .1. De første år Det siger sig selv, at en fremstilling som denne umuligt kan rumme en blot nogenlunde fuldstændig beskrivelse af det arbejde, der er udført i de 100 år. Det vil endog være svært at håndtere begrænsningens kunst, fordi den eksemplifikation, som der i praksis kan blive tale om, aldrig vil kunne yde fuld retfærdighed til alle sider. Hvis begivenhe­ derne i de sidste 25 år skulle få en vis overvægt, må det være undskyldt med, at de forudgående 75 år allerede er beskrevet i tidligere jubi­ læumsskrifter (henholdsvis 50 års jubilæet i 1933 og 75 års jubilæet i 1958). Under alle omstændigheder kan der nok være grund til først at fremhæve, at en kommune af Københavns størrelse naturligvis heller ikke forud for det i denne forbindelse så skelsættende år - 1883 - har kunnet undvære statistisk materiale. Dette er så blot blevet tilveje­ bragt under andre former og er kommet til udtryk i beretningsstof, således fra skolevæsenet, hospitalsvæsenet og stadslægen. Det bør endvidere nævnes, at Marcus Rubin blev ansat (under ma­ gistratens 2. afdeling) allerede fra den 1. maj 1875, altså nogle år før selve oprettelsen af Statistisk Kontor. Som følge heraf blev flere af de tidligere omtalte Tabelværker og Oplysninger da også udsendt flere år før kontorets egentlige oprettelse, således eksempelvis i november 1877: Tabellarisk fremstilling af velgørenheden i København og for­ skellige denne vedrørende forhold (Tabelværk til Københavns Stati­ stik nr. 2) og i december 1879: Tabellarisk fremstilling af Københavns 2. Det statistiske arbejde

1 2 2

Made with