HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Jørgen Wedebye

tragtes som omegnskommuneområdet (under betegnelsen: hovedsta­ dens forstads- og omegnskommuner). Resultaterne af denne undersø­ gelse er ligeledes bragt i Statistisk Månedsskrift. Månedsskriftet har i øvrigt gennem de mange år bragt aktuelle op­ lysninger om folketal, fødte, døde, ægteskaber, separationer og skils­ misser samt om flytninger, sygdomstilfælde og dødsfald fordelt efter dødsårsager. Af større arbejder fra Kjeld Johansens tid skal endvidere nævnes tre sæt befolkningsprognoser med udgangspunkt i henholdsvis 1940, 1945 og 1950, hver for sig ført 20 år frem i tiden. Alle tre prognoser omfat­ tede hovedstadsområdet under ét (hovedstaden samt de 1 1 forstads­ kommuner for de to første og samtlige 19 forstads- og omegnskommu­ ner for den sidste). Man mente altså endnu ikke at kunne foretage en nærmere geografisk opdeling, og det foreliggende materiale har givet­ vis heller ikke været tilstrækkeligt til et sådant formål. I øvrigt er alle de væsentlige emneområder blevet videreført og i stor udstrækning også belyst på en forbedret måde alt efter de fore­ liggende muligheder og behov. Aktuelle tal om byggeri, bolig- og huslejeforhold samt i nogen grad også erhvervsmæssige oplysninger m. m. er med ganske faste mellemrum fremkommet i kontorets publi­ kationer foruden de i forvejen nævnte befolkningsstatistiske oplys­ ninger. 2.3. Den nyeste tid De stærkeste impulser til større produktionsmæssige omlægninger er så ganske afgjort indtruffet i tilknytning til den tekniske udvikling, navnlig med hensyn til edb, og her drejer det sig i det væsentligste om de sidste ca. 20 år, inden for hvilke den øverste ledelse overgik til Pre­ ben Bov i 1967 og til Jørgen Paldam i 1978. Baggrunden er allerede omtalt i det foregående, men i denne sam­ menhæng vil det være rigtigt mere præcist at starte med oprettelsen af Københavns hulkortfolkeregister i 1963 og den hurtigt efterfølgende omlægning af dette til et magnetbåndsregister i 1965. Disse tekniske udbygninger af folkeregistersystemet åbnede hidtil uanede mulighe­ der for hurtig og præcis udskrivning af oplysninger om den køben­ havnske befolkning.

126

Made with