HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Den falske friherre hos ham og foræret sin hustru på bryllupsdagen. Dette - i forbindelse med, at nogle af hertug Carls rådgivere sigtede »friherren« for at om­ gås de oppositionelle kredse i Stockholm og konspirere imod hertugens styre28- medførte, at Andreas Holt i september 1602 blev fængslet. Da hertug Carl snart efter forlod Stockholm, tilskrev Andreas Holt her­ tugens hofmarskal, Otto Helmert von Mörner (d. 1612), at han med 800 daler »schweffell« havde betalt guldsmeden - hvad denne i en senere erklæring af 7. december 1602 til hertug Carl erklærede for usandhed.29Uden at forholdet nærmere blev undersøgt, blev Andreas Holt da løsladt, efter at han den 9. september 160230højtideligt havde erklæret, at han ikke, som påstået af »etzliche böse leute«, skulle have deltaget i konspirationer imod hertug Carl og påny havde forpligtet sig til ikke at ville forlade Stockholm, før han havde opfyldt sine for­ pligtelser. Erklæringen er underskrevet: Andreas von Bernick, Frey- herr zu Miltenberg und Heidinck og forsynet med hans segl, hvori hans våben: i skjoldet 3 blomster med stilk, på hjelmen 3 strudsfjer mellem 2 ørnevinger, ingen hjelmkrone. Efter løsladelsen skal Andreas Holt i efteråret 1602 have solgt flere af hustruens smykker og desuden søgt at optage lån mod sikkerhed i hustruens fædrene arv.31 Da dette blev opdaget, blev han atter fængslet, men det lykkedes ham at flygte, og sammen med hustruen, der var gravid, slap han over grænsen til Danmark og ankom til København, antagelig engang i november 1602. Hertug Carl tilskrev herefter den 29. november 1602 Christian IV32 og anmodede om, at den flygtede friherre måtte blive »ahnholden oc arresteret«. Også grevinde Ebba Lilliehöök skrev til Christian IV (den 6 . december 1602),33 da hun, efter at friherren nu var flygtet med hustruens guld og smykker, havde »store misstanker vthj, om hann må wäre thenn, hann gifver sig vth före«. Hun bad derfor om, at han ikke måtte komme ud af Danmark, »förän hann sådann beuiss haffuer skaffid met gode bref oc zegell, att han år then, hann sig före vtgifuer«. Grevinden skrev yderligere den 21. december 1602 til dronning Anna Cathrine om sagen.34 Andreas Holt - der også i Danmark kaldte sig friherre von Berneck - blev da i december 1602 fængslet her i landet. I breve af 24. og 31. december 1602 til Christian IV35 meddelte han, at han var genstand for politisk forfølgelse fra hertug Carls side, og at han intet havde

1 1

Made with