HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Jørgen Wedebye

1964 ud fra hulkortfolkeregistret foretage en opgørelse af befolknin­ gens fordeling efter alder pr. 1. november 1963. Opgørelser af denne art blev stærkt intensiverede i de følgende år og er efterhånden blevet udbygget til at omfatte den systematiske årlige beskrivelse af befolkningens fordeling efter køn, alder og ægteskabe­ lige stilling i samtlige roder og statistikdistrikter i København, som nu offentliggøres i Tal-serien. Reaktionen har klart givet sig til kende i form af efterspørgsel efter disse publikationer til administrativ og planlægningsmæssig anven­ delse. Men dertil kommer en lang række konkrete forespørgsler om til­ svarende oplysninger på andre, navnlig geografiske, specifikationer, således eksempelvis for socialdistrikter, bydele, karreer, gadestykker m.v. Sådanne forespørgsler besvares nu i stor udstrækning så at sige fra dag til dag. Oprettelsen i 1969 af det centrale landsomfattende personregister (CPR) måtte jo ganske klart byde på tilsvarende muligheder, altså en hurtig, præcis og sammenhængende befolkningsstatistisk produktion for alle kommuner i landet, hvilket forståeligt nok kom til at øve ind­ flydelse på overvejelserne om, hvorvidt der skulle afholdes en almin­ delig folke- og boligtælling i 1970. Det blev imidlertid besluttet, at en sådan tælling skulle afholdes, alene på grund af behovet for boligmæs­ sige oplysninger, som jo ikke kunne uddrages af CPR. Dertil kom en betydelig interesse for oplysninger om uddannelsesforhold og om rela­ tionerne mellem bopæls- og arbejdsstedsadresser for den erhvervs­ aktive befolkning (pendling). I realiteten blev der derfor afholdt en stor og omfattende folke- og boligtælling i 1970. Men allerede før selve tællingsdatoen rejste der sig et problem i tilknytning til kommunalreformen, idet regeringen med henblik på tilrettelæggelsen af den nye byrdefordeling ønskede tilvejebragt en fordeling af befolkningen i samtlige kommuner efter køn, alder og ægteskabelig stilling opgjort pr. 1. maj 1970 og leveret senest 1. august samme år. Statistisk Kontor, som dengang havde størst erfaring med hensyn til fremstilling af registerbaseret befolkningsstatistik, blev i juni måned anmodet om at løse opgaven, og resultatet forelå medio juli. Det blev i øvrigt senere offentliggjort af Danmarks Statistik i Tabelværksserien (1970: V), og tilsvarende opgørelser, foretaget pr. 1. januar hvert år, er derefter blevet en fast og efterspurgt bestanddel af

1 2 8

Made with