HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Jørgen Wedebye

kommunale organisationer, adskillige enkelte kommuner samt en bred repræsentation af forskellige statslige instanser, kunne Dan­ marks Statistik konstatere en overvejende tilslutning til de nævnte synspunkter. Derpå fulgte en indstilling til økonomiministeren, der ligeledes gav tilslutning, hvorefter de videre bestræbelser måtte gå ud på at undersøge de konkrete muligheder for at få etableret et bolig­ register. Det forberedende arbejde var stort og omfattende og skal ikke om­ tales i detaljer, men resultatet blev, at Folketinget den 12. maj 1976 vedtog en lov om oprettelsen af et kommunalt bygnings- og boligregi- stersystem - BBR - baseret på oplysninger, indsamlet i forbindelse med ejendomsvurderingen pr. 1. april 1977. Registret er i dag en realitet, og der er allerede foretaget og offentliggjort en række statisti­ ske opgørelser på det nye grundlag både af Danmarks Statistik og andre, herunder også Københavns Statistiske Kontor, således »Boliger på roder« (Tal nr. 4, 1982). Systemet er ikke uden mangler, men der er kraftige bestræbelser i gang på at afhjælpe disse. Byggesagsbehandlin­ gen, som ligger til grund for vedligeholdelsen af bygnings- og bolig­ registret, er undergivet edb-mæssig registrering allerede på et så tidligt tidspunkt, at man nu kan fremstille statistikken over både på­ begyndte, igangværende og færdiggjorte byggerier, altså den løbende byggestatistik, ved hjælp af registeruddrag. 2.3.4. Andre registre Kursen var hermed lagt, og den kan næppe tænkes ændret, fordi der jo i realiteten har været tale om en systematisk samling af oplysninger og indberetninger, som i forvejen cirkulerede rundt i den offentlige forvaltning. Med andre ord én stor sammenhængende rationalisering under anvendelse af nutidig teknik og med mindre ulejlighed for bor­ gerne samt hurtigere, hyppigere og efterhånden også bedre statistik til følge. Yderligere registersystemer er udviklet eller under udbygning med henblik på at sikre uddannelsesmæssige, sociale, økonomiske og erhvervsmæssige oplysninger, herunder også til belysning af relatio­ nerne mellem bopæl og arbejdssted (det såkaldte arbejdsstedsprojekt). Kildeskattesystemets slutligningsoplysninger er forlængst af Stati­ stisk Kontor blevet lagt til grund for indkomst- og formuestatistiske

132

Made with