HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Hans Chr. Bjerg

ind i den spanske hær ved at købe sig en kaptajnsgrad og deltog som sådan i en krig på den marokkanske kyst 1774-75. 1780 finder vi ham på Cuba som adjudant hos en spansk general. Det følgende år er han avanceret til oberstløjtnant og deltager sammen med franske tropper i erobringen af den engelske besiddelse Pensacola i Florida. Omkring 178 1-82 er Miranda blevet grebet af ideen om at få de spanske koloniområder i Amerika gjort selvstændige og uafhængige af Spanien. Denne idé bliver hans skæbne. Resten af sit brogede liv ar­ bejder han med denne tanke som et hovedmål. I 1783-84 opholdt Miranda sig i USA for at søge støtte til en revolu­ tion i spansk Amerika. USA havde på dette tidspunkt netop afsluttet sig egen frigørelseskrig mod England, og man var derfor ikke umiddel­ bart indstillet på nye operationer andre steder mod andre kolonimag­ ter. Det lykkedes ham dog i USA at knytte mange værdifulde private forbindelser, som han senere holdt kontakten vedlige med. En af Spaniens potentielle fjender og medrivaler til koloniseringen i Amerika var England. Miranda søgte efter sine forgæves anstrengelser i USA til London for at vinde den engelske regering for et revolutio­ nært projekt rettet mod det spanske kolonirige. Fra London går turen 1785 til Berlin. Derfra videre til Wien, så til Italien, videre gennem Grækenland til Konstantinopel. Fra den spanske regerings side er man klar over Mirandas europæi­ ske mission, og man følger derfor nøje hans færden og instruerer sam­ tidig alle spanske ambassadører om i videst mulig udstrækning at bag­ tale Miranda ved de hoffer, som han får forbindelse med. Miranda rejser som spansk greve, en titel, som han formodentlig var uberettiget til at føre. Dette forhold benyttes alle steder af de spanske ambassadører til at danne udgangspunkt for bagtalelser og mistænke­ liggørelse af denne revolutionære udsending. Miranda havde fortsat svært ved at skabe interesse og forståelse for sit anti-spanske projekt. Miranda synes efterhånden i forbindelse med sin europæiske rund­ rejse mere eller mindre frivilligt at være blevet indblandet i forskellige politiske intriger, dels i de enkelte lande, han besøgte, dels landene imellem. Der hviler fortsat et gådefuldt slør over mange af de projekter og engagementer, som Miranda bliver viklet ind i. Et uafklaret spørgs­ mål er for eksempel finansieringen af hans mission. Man ved ikke,

140