HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

En revolutionær turist I 1792 kommer Miranda til Frankrig. Som den kendte internationale revolutionære rejsende i frigørelse bliver han straks ført ind i de nye ledende kredse, der domineres af de såkaldte girondinere. Miranda til­ bydes chefstillingen i den revolutionære franske nordarmé, udmærker sig her ved indtagelsen af Antwerpen og bliver udnævnt til fransk generalløjtnant. Krigslykken vendte imidlertid, og de franske hære kom i vanskeligheder. Miranda blev sammen med flere andre generaler mistænkt for at fraternisere med fjenden og blev stillet for en revolu­ tionsdomstol. Han undgik med nød og næppe at blive guillotineret efter jakobinernes overtagelse af magten. Senere lykkedes det ham at flygte og slippe til England. I 1800 besøgte han på hemmelig mission Frankrig under falsk navn og med et amerikansk pas, så vidt det for­ lyder for at træffe førstekonsulen Napoleon Bonaparte. Han blev atter fængslet i Frankrig, men blev løsladt takket være sine indflydelsesrige venner. Miranda tog atter tilbage til England via Holland. Freden mellem Frankrig og England i Amiens i 1802 kom ubekvemt for Miranda, idet denne fred ganske ødelagde grundlaget for det videre politiske arbejde. Hverken Frankrig eller England ønskede nu at støtte anti-spanske projekter på den anden side af Atlanten. Den europæiske krig kom dog i gang igen, og Miranda kunne fortsætte sine bestræbelser. I 1805 tog Miranda til USA. Her lejede han et skib og hyrede besæt­ ning og mandskaber. Han havde nu besluttet at tage hele sagen om den sydamerikanske revolution i egne hænder. Han havde til stadig­ hed fået meddelelser fra sit hjemland, der tydede på, at uroen ulmede. Han havde derfor fået den opfattelse, at der nu kun skulle en lille tue til at vælte det store læs. En landgang i Venezuela med det erklærede mål at befri folkene i Sydamerika for det spanske åg, ville efter Miran- das beregninger brede sig som en steppebrand og udløse den længe ventede revolution. Mirandas revolutionsforsøg blev en solid fiasko. De fleste af hans styrker blev taget til fange af spanske styrker og behandledes som sø­ røvere. Selv undslap han med hjælp fra en engelsk fregat, som »til­ fældigt« opholdt sig i området. Tiden var åbenbart ikke moden for Mirandas store ideer. Ingen havde løftet en finger ved meddelelsen om Mirandas landgang. Med rette kaldes han i den latinamerikanske litte­ ratur for »El precursor« - forløberen. 143