HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Hans Chr. Bjerg

synes ikke at være meget liv i den almindelige havn. Vi så dog et stort skib forlade havnen på vej til Antillerne. Spiste hos Souza, hvor jeg kom i lærd selskab. Suhm, professor Abildgaard (sandsynligvis N. A. Abildgaard 1743-1809), hofmarskallen (el premier escudero del Rey) Biilow (Johan Biilow 1751-1828), den svenske minister baron d’Albe- dyhll (Gustaf d’Albedyhll 1758-1819), den preussiske gesandt Mr. Weguelin (legationssekr. Johann Daniel von Weguelin) etc. 11 . januar Var hjemme og læste »Lettres sur le Dannemarc« som forekommer mig mere at være en panegyrik over regeringen end en in­ struktiv redegørelse for landets tilstand. Man har fortalt mig, at den ikke er andet end et modstykke til »An Account of Denmark« som er skrevet af den tidligere engelske minister her i landet, Lord Moles- worth, og som jeg har lånt af Elliot for at læse. Læste hele dagen, da det var så tåget, at man ikke kunne se mere end 6 skridt foran sig. 12 . januar Læste i Molesworth, hvis fremstilling er pålidelig, præcis og smagfuld. Så vidt jeg kan se, er det billede, som han giver af sin periode, identisk med tilstandene nu. Denne bog har jeg læst med stor fornøjelse. Man taler meget om en almindelig uro inden for Mari­ nen, som min ven Kaas sammen med andre officerer har fremkaldt som følge af fabrikmester (Constructorgeneral) Gerners (Henrik Ger­ ner 1741-87) død, der indtraf netop, som jeg ankom til byen. Han var en fortjenstfuld mand. De siger, at han døde af ærgrelse over, at den nuværende marineminister Rosenkrantz støttede hans rival Mr. Sti­ bolt, som er blevet udnævnt i den andens sted. Det nuværende styre synes at være meget svagt. 13 . januar Læste hjemme i Tycho Hoffmanns værk om berømte danske mænd »Hombres Yllustres de Dinamarca«. 14 . januar Kaas hentede mig for at vise mig resten af Holmen. Vi beså Marinearsenalet med 8 meget store sale, hvortil kommer yder­ ligere 2. Her fandtes et særlig magasinrum for hvert skib og fregat i flåden, med deres numre anbragt på døren ind til hvert af dem, på samme måde som i Karlskrona. Alt er meget velholdt og ordnet. I den øverste etage opbevares takkelage, sejl og våben etc. På den nederste raperter, køkkengrej, brugsgenstande etc., blandt disse findes et sværd, som kaldes Peter den Stores, fordi denne monark tog den op i hånden for at undersøge den, da han besøgte Holmen. Vi blev sejlet ombord på JUSTITIA på 74 kanoner, som forekom mig smuk indven­

156

Made with