HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Hans Chr. Bjerg ket med mange haver eller køkkenhaver fra hvilke de forsyner byen med grøntsager og alle former for frugter. Der er mange små lands­ byer og i en af disse så vi en fajancefabrik, som det er almindeligt i England. Der fremstilles også forme til raffinering af sukker. Indbyg­ gerne, siges det, er oprindeligt hollændere. Vi var inde i et af husene og måtte beundre renligheden og den gode orden. Da vil skulle tilbage over broen, var klokken over 2 og den var da lukket, idet den på grund af gudstjenesterne om søndagen er lukket om formiddagen og efter­ middagen. Anker sendte bud til den vagthavende officer, der viste os den venlighed at åbne broen, så vi kunne komme over. 21. januar Anker afhentede mig kl. 10 for at vise mig fængslerne. Vi kørte i vogn til det såkaldte Blåtårn (Torre-azul). Det første vi så, var spanske kapper (los Mateletes-Españoles), som findes gengivet hos Howard (engelsk fængselsreformator). Det er nogle store natspande af træ med et hul i bunden, hvori delinkventens hoved anbringes, og til­ føjet en blyvægt ovenpå. På denne måde bliver delinkventen ført gen­ nem byen. Der blev lukket op til et lille fangehul under jorden, der ikke var mere end 10 fod på hver led og så lavt, at det var umuligt at stå oprejst. Her befandt sig en 18-årig svensk dreng. Ydermere havde han en tyk fangekæde, der var anbragt på hans fod og på en ring i loftet. Jeg spurgte, hvori hans forbrydelse bestod. Han havde taget nogle ting. Men hvorfor har han fangekæde på? Fordi han måske ellers ville dræbe den anden, der havde været hans medskyldige. Hvorledes er dette muligt, Mr. Anker? Stanken i cellen stammede fra to store natspande, i hvilken fangen forrettede sin nødtørft, den ene var næ­ sten fyldt og den anden halvfuld. Jeg spurgte, hvorfor man ikke ren­ gjorde disse, og fik til svar, at de kun blev rengjort 5-6 gange om året. Hvilken helvedes stank! Dette kunne umuligt passe, da det er umuligt for et enkelt menneske at levere så megen afføring på kun 2 måneder. Sengen var en træbriks uden madras, tæppe eller halmstrå, der var intet, ved hjælp af hvilket den ulykkelige unge mand kunne vedlige­ holde livet. - Stakkels menneskehed! Vi så andre celler på 1. etage af lignende dimensioner, men højere og med lys, forsynet med seng med halmmadras. Der var anbragt tre unge kvinder i en sådan celle. Den stakkels Anker rystede af afsky over at se disse ting! Derfra tog vi til byens fængsel, hvor der var anbragt ca. 60 fanger, for hovedpartens vedkommende i gældsfængsel. Jeg bemærkede en ung 18-årig, der 158