HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

En revolutionær turist smukt vejr, hvilket er en sjældenhed her. Vi passerede først Sølyst, som tilhører Schimmelmann. Derefter til Christiansholm, der ejes af Elliot. Dernæst Springforbi, hvor min ven Rassoumofsky (den russiske minister i Stockholm) bor. Bellevue nær den kongelige skov, hvor vi arrangerede, at vi kunne spise på tilbagevejen. Eenrum, der ejes af Fabritius (C. A. Fabritius de Tengnagel 1731-1805), der modtog os med stor venlighed. Vi var ude på terrassen og nød herfra synet ud over Sundet og over mod Hven og Sverige. Kl. 2 vendte vi hjemad. Var i den kongelige skov, hvor vi så kronhjorte og rådyr (man fortalte mig, at der af disse var et antal på 17.000). Midt i den skov ligger et af kongens jagtslotte meget smukt anbragt. Kl. 3 på Bellevue. Besøgte også Bernstorffs slot, der ligger ca. 1 mil fra byen. Fra balkonen er der en pragtfuld udsigt over København. Vi kørte hjem ad kongevejen og passerede Bernstorff-monumentet, som jeg tidligere har omtalt. Var hjemme kl. 7. Min pige var vred over, at jeg havde glemt hende i 5 uger og ville derfor ikke modtage mig. I stedet gik jeg i seng og læste. 6 . marts Anker hentede mig kl. IIV 2 og sammen gik vi hen til Højesteret, hvor der den første torsdag i marts udfoldes et større cere­ moniel i anledning af, at kongen den dag personligt præsiderer i ret­ ten. Schack-Rathlow var ved kongens højre side og v. d. Osten på den venstre. Det var et storslået skuespil. Vi trak os tilbage kl. Jeg var inde hos min ven Revenfeldt hos Hestgarden, der i dagens anledning var klædt ekstra fint på. Disciplinen mangler dog efter min mening. Overhofmarskallen inviterede mig til de kongelige gemakker, men jeg undskyldte mig. Spiste hos Elliot, der i dag gav stor middag for bl. a. Reventlow og Schimmelmann. Det blev et meget godt selskab. Efter middagen bad Schimmelmann om min adresse, således at han kunne skrive til mig i London. Madame Schimmelmann forærede mig et portræt af kejserinden af Rusland. 7. marts Modtog to breve fra Schimmelmann adresseret til hans forbindelser i Hamburg, desuden et notat, hvoraf det fremgik, at den danske konge alene på Sjælland havde 15 slotte. Besøgte professor Brünnich (M. T. Briinnich 1737-1827), der foreviste mig Universitetets naturhistoriske samling. Blandt mange interessante og sjældne ting, så jeg 5 mumier fra Ægypten. Souza afhentede mig og vi kørte til Hol­ men, hvor vi skulle bese et flydebatteri ( batería-flotante , af beskrivel­ sen fremgår det, at der er tale om E. W. Stibolts såkaldte »synkefri 15 169

Made with