HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Anmeldelser

Københavns historie, redigeret af Sv. Cedergreen Bech m .fl. Billedredaktion John Erich- sen. Gyldendal. 250 kr. pr. bind. Bind 4 , Sigurd Jensen og Claus M. Schmidt, Rammerne sprænges 1830 - 1900 . 312 s., 1982 . Bind 5 , Sigurd Jensen, Under fælles ansvar 1900 - 1945 , 396 s., 1981 . Bind 4 og 5 af Gyldendals store københavnshistorie er først og fremmest afdøde stads­ arkivar, dr. Sigurd Jensens værk; ved hans død i 1981 var bd. 5 helt færdigt, bd. 4 næsten afsluttet, men dog således at der kunne indføjes kunst- og arkitekturhistoriske afsnit ved mag. art. Claus M. Schmidt. Den sammenhængende skildring af tiden 1 8 3 0 -1 9 4 5 repræsenterer syntesen af et livs beskæftigelse med periodens danmarks- og københavnshistorie. Få havde så gode forud­ sætninger for at skildre perioden som Sigurd Jensen, ingen for at skildre dens københavn­ ske forløb, hvor han besad et tilbundsgående kendskab til både kilder og litteratur. Gennem sin egen forskning var Sigurd Jensen solidt forankret i den økonomiske og sociale historie; hertil kom en lang række studier i den københavnske kommunalpolitik og -administration, udført på embeds vegne som stadsarkivar, og af lyst. Løfterne fra disse forudsætninger er tilfulde indfriet. Disse 2 bind virkeliggør pro­ gramerklæringen for hele værket om en socialhistorisk fremstilling af hovedstadens til­ værelse. I sammenhæng hermed skildres det kommunalpolitiske spil, mens baggrunds­ vilkårene i landet og i den store verden gives i korte, præcise rids: »Den store eksport af korn til England, som satte ind i 1 8 4 6 , gav fordele til landbruget og købmændene, men ikke til lønarbejderne. Den medførte nemlig en betragtelig stig­ ning i priserne på de fleste fødevarer, og der var endda til tider ligefrem mangel på korn og kornprodukter til danske forbrugere. I året 1847 led store dele af byens befolkning direkte nød.« (Bd. 4 , s. 10 5 ). Denne indledning til »Fremskridt og fattigdom« i 1 8 5 0 -erne følges op af samspillet mellem teknologiske landvindinger og billig arbejdskraft som baggrundsfaktorer for det første egentlige, men spæde industrielle gennembrud i København. Over handel og finansverden løftes fremstillingen over i den mere ideologiske sfære, med en præcis - og kritisk - skildring af den økonomiske liberalismes sejr ved næringsloven 1 8 5 7 . Endelig udmales skyggesiderne, den mangelfulde hygiejne i den overbefolkede by indenfor voldene, og den skandaløse politiske lemfældighed overfor bestræbelserne på forbedrin­ ger. Den logiske kulmination ligger i koleraepidemien i 1853 og i reformen af den køben­ havnske kommunalforfatning i 1 8 5 7 . - Afsnittet fremstår som et velkomponeret, afsluttet hele. En tilsvarende komposition kan findes i andre afsnit, og selvom de normalt er traditio­ nelt tematiske, er den indbyrdes sammenhæng og forbindelserne udadtil hele tiden til 176

Made with