HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Anmeldelser stede. Anekdoter, citater og beretninger har en klar funktion i teksten. Karl Persson og Alma Petersen kommer til orde ved uddrag fra deres »pensionistberetninger« om daglig­ livet ved århundredeskiftet, men sat i relief af Sigurd Jensens præcise baggrundsoplysnin­ ger. Vi får anekdoten (?) om at Nina Bang forhindrede Borgbjerg i at påhøre »Kong Kri­ stian« stående, men samtidig gøres det klart, at Socialdemokratiet og arbejderklassen ikke repræsenterede en trussel mod det etablerede kulturmønster. Der er klart blik for dagliglivets ændringer i takt med den teknologiske udvikling, hvadenten det drejer sig om jernbeton, biler, elektrisk lys eller biograffilm. Det er både tilfældet i de store linier og i det små, som når en borgerrepræsentant jamrende beretter at han personligt er blevet kørt over hele to gange - af en cyklist. Byplanlægning og boligbyggeri er et andet gennemgående tema, og her er ingen tvivl om Sigurd Jensens sympatier. Hjertet er med funktionalismens krav om lys, luft og hen­ sigtsmæssighed, ikke så meget som æstetisk ideal, men som middel til fremme af menne­ skers velbefindende og trivsel. Planlægnings- og byggeaktiviteterne perioden igennem måles med denne alen, og varmest er derfor omtalen af 3 0 -ernes sociale boligbyggeri med de små syd- og vestvendte altaner. Dét markerer det sande monument over bysamfundets formåen, snarere end Nyrops rådhus og Jørgensens Christiansborg. I denne forbindelse kan nævnes at Claus M. Schmidts afsnit i bd. 4 skiller sig ud gennem en mere »ren« og neutral kunst- og arkitekturhistorisk indstilling. På en måde er disse afsnit bedre fagligt funderet - der er megen saglig oplysning - men de falder også ud af værkets indre sammenhæng. Selvom det ikke anføres, er det således let at identificere de afsnit, som er skrevet af Claus M. Schmidt. Fremskridtet er det samlende, overordnede tema for Sigurd Jensens fremstilling, for­ stået som forbedring af almindelige menneskers levevilkår, fra 1 8 0 0 -tallets mangelsam­ fund til den begyndende velfærdsstat i 3 0 -erne: Fra de stinkende latringruber i inde- klemte baggårde, fra arbejderbefolkningens proletarisering, mangelfuld ernæring og klasseskoler, går vejen gradvis mod bedre boliger, skoler og hospitaler, lønninger over eksistensminimum, folkebiblioteker, ferie og individuelle tandbørster. Ganske vist veksler op- og nedgangstider, og i nuet har de domineret folks egen opfat­ telse; men i Sigurd Jensens perspektiv råder ingen tvivl, heller ikke selvom han med slut­ ningen af bd. 5 forlader København som en nedslidt by. For i næste bind kommer beret­ ningen om fremgang med stormskridt, som også fritager mælkedrengene for at stå op klokken 4 om morgenen. Denne kulturoptimistiske historieskrivning er i de seneste år sat i miskredit af nogle: Fremskridtet er materielt, det har menneskelige og moralske tab til følge. For Sigurd Jensen var der imidlertid ingen tvivl, heller ikke når det gælder »moralen«. Anmeldelsen kan ikke afsluttes uden omtale af behandlingen af den kommunale poli­ tik, som har en fremtrædende plads. På en måde er der tale om traditionel historieskriv­ ning omkring hele det politiske og administrative spil på rådhuset. Men den overordnede linie i fremstillingen holder, fordi Sigurd Jensen udvælger de emner til indgående behandling, som står i direkte forbindelse med den håndgribelige virkelighed ude i byen. Meget hviler på hans egne specialstudier. Det gælder således den fascinerende skildring af grundspekulationen i 18 9 0 -erne, som i betænkelig grad rummede ansatser til politisk korruption; her var indblandet spekulan­ 177