HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Anmeldelser ter, stråmænd, borgerrepræsentanter og borgmester; ikke alle slap igennem med pynten i behold, da spillet kom for dagens lys. Men - som det understreges - kommunen fik albuerum, og hermed er forbindelsen knyttet til byplanlægningens problemer. Som i de foregående bind er hér præsteret en fremragende billedredaktion. Mens pro­ blemet ved de tidligere bind måske var at finde egnet illustrationsmateriale, har det her været at vælge i mængden. Om billed teksterne er tidligere bemærket, at de følger en egen linie; hertil kan føjes, at de også rummer polemik mod fremstillingen (bd. 5 s. 3 8 ). Dette er imidlertid petitindvendinger. Jan Kanstrup Birgitta Ericsson, Anne-Marie Fållstrom, Sigurd Jensen, Helle Linde, Ilkka Måntylå og Steinar Supphellen: Stadsadministration i Norden på 1700 -talet. Universitetsforlaget, Oslo - Bergen - Tromsø, 1982 . Nkr. 110 . 392 s. Dette bind er det første - og særdeles interessante - resultat af et nordisk samarbejde, hvor en række forskere behandler forholdet mellem centralmagt og lokalsamfund i 1 7 0 0 - årene. På grundlag af et fælles oplæg bliver der for hvert land gennemført undersøgelser af det administrative system - både de formelle beslutningskanaler og den reelle beslut­ ningsproces. Det første bind behandler byernes administration, de følgende tager sig af socialforsorg, større industriforetagender, reguleringer af næringsliv, og det administra­ tive apparat uden for byerne. Det sjette og sidste bind vil indeholde en opsummerende sammenligning. Projektets leder er Birgitta Ericsson. Samarbejdet er udsprunget af drøftelser under det nordiske historikermøde i 1 9 7 4 , og det egentlige arbejde begyndte i 19 77 med støtte fra forskningsrådene. Når man har kon­ centreret sig om midten af 17 0 0 -tallet, hænger det især sammen med, at der da fandtes to klart adskilte statssystemer i Norden. Danmark, Norge og Island blev styret af en enevæl­ dig monark, mens statssystemet i Sverige og Finland var præget af tanken om folke- suveræniteten. Man havde derfor en stænderrigsdag, ligesom byerne havde ret til at vælge deres egen magistrat. På denne baggrund har forfatterne for hver sit geografiske område, og på hver sit sprog, kortlagt byforvaltningens struktur og analyseret nogle sær­ lig vigtige funktioner. Hovedproblemet har været: Findes der forskelle i påbud og praxis, som hænger sammen med og forklares af de to forskellige statssystemer? I forbindelse hermed har man lagt vægt på at undersøge på hvilke niveauer beslutningerne blev truf­ fet, og man har interesseret sig for arten og graden af det lokale selvstyre. Disse analyser er især gennemført med hensyn til: rekrutteringen til magistratsembederne (borgmestre, rådmænd, byfogeder), rekrutteringen af borgerskabets repræsentative organer og for­ valtningen af byernes egen økonomi. Denne disposition går gennem alle bogens afsnit, hvoraf Helle Linde tegner sig for købstadsadministrationen i Danmark, Sigurd Jensen skriver om Københavns bystyre, Steinar Supphellen om norsk byadministration, Anne- Marie Fållstrom og Ilkka Måntylå om de svenske og finske byer, medens endelig Birgitta Ericsson behandler de svenske bjergværksbyer og Stockholms administration samt fore­ tager sammenligninger og drager konklusioner i det afsluttende kapitel. 178