HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Erik Reitzel-Nielsen oprigtig har efterkommet sit brev og segl, og »derforre for slige och andre hans groffue forseellser att bør were ehrløs09 och ellers bør i andre maade at straffis.« Livs- og æressager mod danske adelige skulle efter datidens lovgiv­ ning påkendes af kongen og rigsrådet (rettertinget),60 senere af høje­ steret,61 men dette rettergangsprivilegium gjaldt ikke ubetinget uden­ landske adelige. Det blev noget senere ( 1 6 4 3 ) bestemt, at udenlandske adelige kun kunne nyde danske adelige privilegier, når de over for kongen og hvilke af rigsrådet, han dertil forordnede, nøjagtigt havde bevist deres adelsskab.62 Andreas Holt var adelig, men han havde, så vidt ses, endnu ikke ført noget bevis herfor. Sagen mod den falske friherre foretoges første gang i Københavns rådstue på rådhuset den 2 6 . januar 1 6 0 3 , altså som befalet allerede dagen efter udfærdigelsen af det kgl. missive. Som rettergangsfuld­ mægtige for grevinde Ebba Lilliehöök mødte også her Jürgen von Wolfframsdorf og Johannes Edlich, der nedlagde påstand om, at Andreas Holt måtte blive straffet på livet. De anførte, at han falskelig over for hertug Carl og andre havde udgivet sig for en østrigsk fri­ herre, og at han ved bedrageri og list var blevet gift med Brigitta Grip og derved fået »ein anseelichen Brautschatz, Kleider vnd Clenoden«. Andreas Holt svarede, at skønt han vel ikke var friherre, som han havde udgivet sig for, så var han dog »fød aff goed gammel adelig stamme och herkomst,« og han lod i retten læse sit »genealogiom« (stamtavle) indeholdende oplysninger om sine forældre og sin broder. Hvis det måtte tillades ham, ville han inden 3 måneder fra Østrig63 skaffe nøjagtigt bevis for sin herkomst. Da Jürgen von Wolfframsdorf ved dette retsmøde ingen beviser havde til stede, hvorpå han kunne støtte påstanden om, at Andreas Holt burde dødsdømmes, blev sagen udsat. Som nævnt ovenfor modtog Christian IV først den 1 . februar 1 6 0 3 hertug Carls brev af 1 7 . januar. Samme dag svarede kongen hertugen, at »Anders von Bernick den 2 5 . januar af vores tilforordnede gode mænd er dømt æreløs.« Kongen ville - som det var ønsket af hertug Carl - forlænge fristen for »friherrens« fængsling til den 1 . maj, »der­ som h an ikke imidlertid bliver aflivet, ä64 Samme dag, søndag den 1 . februar 1 6 0 3 , foretoges sagen påny for Københavns rådstueret. Jürgen von Wolfframsdorf og Johannes Ed- 16

Made with