HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Anmeldelser Bent Bliidnikow og Henrik Stevnsborg: København 1790 . Billeder af dagliglivet. 1983 . 113 sider. C. A. Reitzels Forlag. 122,00 kr. De to unge historikere har fundet frem til den ikke almindeligt kendte maler Claus Ditlev Fritzsch’s tegninger af københavnere - gruppebilleder, gadescener og enkeltpersoner - fra 1790 ’erne. Af tegningerne, der opbevares i Kobberstiksamlingen i Statens Museum for Kunst, har de udvalgt nogle og i tematiske afsnit, om arbejde, arbejdsløse, fattige, børn, familie og ægteskab, ladet dem ledsage af tekster, der er hentet fra den københavnske politikammerrets akter. Sammenstillingen af Fritzsch’s tegninger og teksterne er, som udgiverne selv gør opmærksom på, deres bud på, hvordan København omkring 1790 kunne opleves på en ny måde med bistand fra et hidtil overset kildestof. De har ramt meget rigtigt, noget kan selvfølgelig diskuteres, og andre udgivere kunne have fundet helt andre tekster, som ville have passet lige så godt til billederne, men som det er gjort, virker det meget overbevisende. Det er ganske rigtigt, som det siges, at der ligger et stort kildemateriale i retsakterne og venter på at blive brugt. Domssagerne med deres citater af mundtlige forklaringer afspejler det daglige sprog, ubehandlet og ufarvet af litterater. I det foreliggende tilfælde har udgiverne af »København 1790 « dog tilladt sig at oversætte fremmedsprogede ord og vendinger, så teksten er umiddelbart forståelig for enhver, hvilket er noget betænkeligt, men nok kan forsvares her. Alle de bragte tegninger må betegnes som skitser, og dem, der ser ud til at være de hastigst frembragte, virker bedst, som friske og umiddelbare øjebliksbilleder. Disse tegninger er fra Fritzsch’s yngre tid. Han, der var ungdomsven med Thorvald- sen, gik omkring år 1800 over til at specialisere sig som blomstermaler og overlod stort set valpladsen som folkelivsskildrer til andre kunstnere som Eckersberg, Lahde o.a. Alt i alt: en god idé, en god bog. Egil Skall At der i forlagets serie Fra Sund og Bælt er kommet et bind om Vestenceinten, kan ikke undre, for seriens redaktør er den energiske formand for foreningen Vestvoldens Venner. Resultatet er blevet en nydelig og letlæst bog med masser af illustrationer. Den ind­ ledes med en skildring af baggrunden for anlægget af dette enorme voldanlæg, og selvom man ikke skal rynke på næsen af en forfatter med historisk perspektiv, synes det dog at være temmelig overdrevet at gå helt tilbage til dengang »Absalon bygged borg ved Havn«. Afsnittet synes desuden fyldt med en række oplysninger, som vist må betragtes som irrelevante i denne sammenhæng, fx. at kvinderne ikke havde valgret i provisorie- tiden, eller at pigerne ikke ville danse med Estrups gendarmer. Derefter følger en beskri­ velse af voldanlæggets opbygning med detaljerede kort fra 1900 (dengang en militær hemmelighed) og instruktive tegninger, et afsnit om volden under Første Verdenskrig, og Erik Wassard: Vestvolden. Fra fæstning til naturpark. 71 s. 98,00 indb. Hernovs Forlag, København 1982 .