HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Erik Reitzel-Nielsen Andreas Holt, hvis optræden i rådstueretten var værdig og rolig, og hvis skriftlige indlæg var velformede og klare, bad retten lægge vægt på hustruens erklæring og på grevinde Ebba Lilliehooks skrivelse, således at der ikke skulle ske ham uret. Hvis grevinden var til stede, mente han, at hun »vidste sig udi den lejlighed bedre at forholde og ikke således fremfare, thi intet ukristeligere i denne verden er blevet hørt, end at en mormoder, når hun udi ægteskab havde udgivet sin datterdatter og denne siden af Gud er velsignet med livsfrugt, hun da ville lade samme hendes datterdatters mand aflive.« Herefter afsagde rådstueretten den 7 . februar 1 6 0 3 dom, hvorefter den ikke fandt at kunne idømme Andreas Holt livsstraf, »ald thend stund samme breffue och schrifftelig forhandling staa wed theris fuld- macht.« Dommen er således en såkaldt uendelig dom, dvs. en dom, der ikke endeligt afgør sagen. Afsigelse af uendelige domme blev senere for­ budt ved § 3 i forordningen af 2 3 . maj 1 6 2 3 .69 Andreas Holt blev dog ikke, som man kunne have ventet, løsladt af sit fængsel efter denne frifindelsesdom. Den fortsatte fængsling skyld­ tes måske et fornyet krav fra svensk side.70 Ved missive af 1 6 . april 1 6 0 3 '1 befalede Christian IV påny borgmestre og råd i København at påkende sagen, da grevinde Ebba Lilliehook atter havde begæret, at Andreas Holt måtte dømmes fra livet, og da sagen ikke endeligt var pådømt ved rådstuerettens dom af 7 . februar 1 6 0 3 . Anklagerne mod Andreas Holt var nu blevet udvidet, idet han yderligere blev beskyldt for at have gjort sig skyldig i majestætsforbrydelse ved at have talt nedsættende om hertug Carl i København. Det kgl. missive nåede først frem til borgmestre og råd den 1 8 . april 1 6 0 3 , og antagelig som følge af de påfølgende påskehelligdage afholdtes det første retsmøde på Københavns rådhus først den 3 . maj 1 6 0 3 . For hertug Carl mødte »wellerdt« Johannes Starkow72 - titlen viser, at han havde studeret ved et universitet73 - og for grev­ inde Ebba Lilliehook hendes skriver Johannes Edlich med Jiirgen von Wollframsdorf som medhjælper. Grevinde Ebba har øjensynlig ikke været tilfreds med den sidstnævntes holdning under sagen, da den tidligere behandledes af rådstueretten, og derfor var han nu redu­ ceret fra at være første anklager til kun at være medhjælper for hendes skriver. 18