HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Erik Reitzel-Nielsen I retsmødet den 1 1 . maj 1 6 0 3 fremlagdes først de bevisligheder, Andreas Holt havde modtaget fra Østrig angående sin herkomst, og hvis indhold er gengivet ovenfor under omtalen af Andreas Holts slægt. Der fremlagdes to pergamentsbreve og et papirsbrev af 2 0 . april 1 6 0 3 fra friherre Ludwig von Polheim79 (d. 1 6 0 8 ) til Lichten- eck,80fra kejserlig råd, senere ( 1 6 1 9 ) Landeshauptmann i Øvre Østrig, friherre Sigismund Ludwig von Polheim81 (d. 1 6 2 6 ) til Polheim og Irn- harting82 og fra friherre Wolf von Polheim83 (d. 1 6 0 4 ) til Mistelbach84 og Wartenburg;85 endvidere et brev fra borgmestre og råd i byen Wels og et brev fra Andreas Holts broder, Weikard Holt i Aschau86 og fra hans halvbroder, grev Wolffgang von Egk87 i Enns. Han mente her­ med nøjagtigt »effter sin forplicht och tilsagn at haffue beuist sig att were født aff goed gammel adelig stamme och herkompst.« Dertil svarede Johannes Starkow, at han ikke talte om Andreas Holts adelsskab, men alene, nu som før, om de punkter, der indehold­ tes i det fremlagte klageskrift. Dernæst blev fremlagt Andreas Holts skriftlige svar af 4 . maj 1 6 0 3 på de mod ham rejste sigtelser. Han takker heri først høfligt retten for den gunst, der er vist ham (»mir armer bedrengten vnd gefangnen Man«), at han har fået tilladelse til skriftlig at svare på de fremførte anklager. Til disse bemærkede han: 1 ) Han erkendte, at han »vnbedachter Weis« havde benyttet sig af en titel, der ikke tilkom ham, men som han vel i løbet af kort tid ville have kunnet erhverve, hvis man ikke havde hindret hans forsæt; men han havde ikke benyttet denne titel for at skade nogen. Spørgsmålet havde tidligere været påkendt af retten, og de 6 adelsmænds dom af 2 5 . januar 1 6 0 3 var »ein viel harter Straf, als ich hette gemeint, man mitt solche einen geringer Irthum hette vordienen konnen.« 2 ) At han havde ægtet Brigitta Grip, denne »ehrliche, gotselige Person«, var ikke sket ved list eller bedrageri, men også dette spørgs­ mål havde tidligere været påkendt af retten, og hun havde lovet ham, at hun, når han kunne bevise sin herkomst, aldrig ville forlade ham. 3 ) At han mod sin forpligtelse var rejst fra Sverige sammen med sin hustru var sket nødtvungent. Hvis hans anklagere ville ransage deres samvittighed, måtte de indrømme, at han havde haft god grund til at flygte. Han var ikke hertug Carl noget skyldig, men havde tidligere, hvad von Wolfframsdorf ville kunne bevidne, uden skyld været

20