HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Egil Skall for sine pligter som borgmester, men beholdt lønnen, og han skulle ikke længere, som han havde gjort i en årrække, sidde i højesteret. (Rasch var meget bebyrdet med offentlige hverv og må have haft svært ved at finde tid til det hele). Han skulle for fremtiden hver uge om tirsdagen eller i det mindste den første tirsdag i hver måned mødes på rådstuen på det »ordinære sted« med et medlem af hofretten, 1 af admiralitetsretten, 1 af magistraten og 1 af stadens 3 2 mænd for at forhandle om, hvad der af nogen af dem kunne blive foreslået ved­ kommende politi.13 Dette kollegium, der i instruksen kaldtes »de til­ forordnede«, afløste altså i denne henseende magistraten og efter nyordningen er protokollen kun benyttet til fastsættelse af kød- og brødtakster m. v. De tilforordnedes (forsamlingen kaldte sig selv politikommissionen) protokol med referater af møderne 1 6 9 1 - 9 7 har længe været kendt.14 Rasch kom i perioder forholdsvis regelmæssigt, men Jacob Gad var stadig politimesterens fuldmægtig og synes at have aflastet Rasch i særdeles høj grad. Politipersonalet I protokollen spiller spørgsmålet om myndighed over underfogderne og byens andre »betjente« en stor rolle. Vi vil derfor se lidt nærmere på dem, navnlig på underfogderne. En underfoged omtales første gang i byfogdens instruks fra 1 5 9 7 og er sandsynligvis den samme som byfogdens »svorne skriver« i 1 5 9 2 , der da var dennes private medhjælp. Byfogden skulle tilholde underfog­ den at holde opsyn med gadernes renholdelse samt med, at bagerne bagte godt brød, og at de og slagterne brugte rigtig vægt. Underfog­ derne blev i hvert fald senere beskikket af magistraten, der også gav dem instrukser. De havde helt fra Christian den 4 .s tid skullet ind­ drive bøder for overtrædelser af luksusforordninger. Underfoged Peder Jørgensen Aunstrup fik instruks i 1 6 5 8 , da man havde erfaring for at overtrædere af forordninger ikke blev grebet på fersk gerning og retsforfulgt. Han skulle ifølge instruksen eventuelt arrestere, men i hvert fald tiltale og retsforfølge alle, der overtrådte de daværende luksusforordninger samt laugsovertrædere, især slagtere, 36