HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Egil Skall Jørgensen, at han med Guds hjælp både agtede at gøre det og gøre det forsvarligt. Noget lignende svarede Knud Olsen og Hans Hansen. Kun Sejer Eriksen, underfogden for Christianshavn, var så dristig at for­ lange en tjener til hjælp, hvilket medførte, at de andre stillede det samme krav. Dette samtykkede magistraten i og resolverede, at der straks skulle forfattes instruks til underfogderne. Ved mødet på råd­ stuen den 4 . oktober, hvor Rasch ikke mødte, fik de at vide, at det skulle vente med instruks, til han kom. Københavns ti kvarterer blev dog delt op mellem dem, hvilket blev specificeret i protokollen. I disse nye distrikter, der også skulle gælde for deres justitssager, skulle de med de folk og tjenere, som de i forvejen havde, ikke alene gå politi­ mesteren til hånde, men også påse, at politiforordningerne blev over­ holdt. De distrikter, der var opstået efterhånden, som der var blevet ansat flere underfogder som følge af, at byen voksede, blev altså æn­ dret til nye politidistrikter. Da underfogderne således havde fået både »justitien og politien« at tage vare på, fik de lovning på forbedring af lønnen, så de kunne forpligtes til at holde dygtige og bekvemme tje­ nere. Dem, de havde, var altså ikke gode nok. Underfogderne blev den 2 5 . oktober formanet om at gøre deres ar­ bejde bedre end hidtil og fik lovning på instruks til nytår. Sejer Erik­ sen protesterede, han havde forrettet sit embede, så han kunne stå til ansvar over for både Gud og kongen og indstævnet mange uden at kunne få dem dømt. Resen bad ham om at bevise denne påstand skriftligt inden næste mandag. Den 1 5 . november, da både Resen og Rasch var tilstede, indgav Rasch et klageskrift med flere punkter. Underfogderne blev anklaget for ikke at have pareret Raschs ordre om at foretage inkvisition. De blev kaldt ind og udspurgt, Knud Olsen f.eks. om nogen havde fra­ taget ham den ordre, som politimesteren havde givet ham, og om han ikke havde fået den igen, samt om han for den årsags skyld ikke havde kunnet udføre sit embede, og om politimesteren havde forlangt det. Knud Olsen svarede, at ingen havde taget ordren fra ham, men præsi­ denten havde set den og haft den i sit hus. Medens ordren havde været hos præsidenten, havde ingen begæret inkvisition foretaget af ham. Knud Olsen undskyldte sig iøvrigt med at have haft travlt med en »kongens« opgave, men nu var han rede til at følge med ud på politi- opgaver. 42