HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Egil Skall om forholdet til Rasch protokollere i Gads påhør. Resen bemærkede, at magistraten havde overvejet at give underfogderne instruks uden Raschs medvirken, men at man havde bestemt, at det skulle vente, til han kom på rådstuen. Resen havde senere ved samtalen med Rasch fået det indtryk, at han bifaldt magistratens tanker om, hvorledes politiinkvisition og -eksekution skulle foregå. Således mente Resen, at alt var godt, men så sendte Rasch den 8. november sin tjener op til magistraten med et brev, hvori han lod den vide, at foruden de to første fuldmægtige (af hvilke vi kun har hørt om Gad) ville han have endnu to navngivne personer ansat som fuldmægtige samt to ligeledes navngivne personer ansat som betjente. Magistraten lod svare, at det kunne der ikke træffes bestemmelse om uden af den samlede magistrat inklusive politimesteren. Deraf kunne man se, mente Resen, at Rasch havde forandret me­ ning. I stedet for de to fuldmægtige, som han alene havde ansat og ingen anden, ville han nu have fire og i stedet for ikke at ville have politibetjente, ville han nu have to og ville vel slutte med flere. Resen sluttede: skulle magistratens velmente forslag, der gik ud på fire un­ derfogder og otte betjente, og som i begyndelsen behagede Rasch, gå for sig, så var det nødvendigt, at man mødtes, jo før jo bedre. Helst skulle det ske samme dag, så dette værk, som var grundet til politiens gode skik og orden kunne blive befordret ved en god instruks, så alle kunne drage på samme line, »Gud til ære, kongen til fornøjelse, sta­ den til gavn og gode og magistraten på rådstuen til endrægtighed uden misforstand og fortræd«. Rasch havde altså nu egenmægtigt givet sin fuldmægtig en instruks, men Resen talte stadig om underfogder og prøvede på at få Rasch til at samarbejde. Politimesteren brugte da også fortsat underfogderne, selvom han sikkert hellere ville have, at alt hans personale var uaf­ hængigt af magistraten. Der er ikke i resten af protokollen vidnesbyrd om, at underfogderne nogensinde fik instruks, men der er heller ikke tegn på, at politimesteren var utilfreds med underfogdernes arbejde, bortset fra en enkelt gang. Underfoged Hans Hansen havde misbrugt politimesterens navn ved at true en kone, der stod og solgte lærred på torvet uden tilladelse, med at ville bringe hende på politikammeret.20 Hun havde så givet ham to mark. Dem måtte han levere hende tilbage den 1 6 . juli 1 6 9 0 og 44