HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Egil Skall også kraftigt op til at blive en domstol, men det lykkedes ikke for nogen af parterne ved den lejlighed.21 Rasch har alligevel holdt ret hjemme i sit eget hus og sikkert selv ansat bødernes størrelse i forhold til syndernes økonomiske formåen. Det var nemlig et problem for Rasch, at nogle ikke engang, selvom man regnede hele deres formue med, ejede halvdelen af de i forord­ ningerne fastsatte bøder og man kunne ikke fylde fængslerne op med overtrædere af politiforordningerne.22 Ved mødet den 3 0 . august 1 6 8 7 lovede Rasch at overholde den kon­ gelige befaling i alle måder og man må så formode, at han er holdt op med at holde ret hjemme. I hvert fald kan den protokol, der nu er fun­ det, fortælle, at en del politisager herefter blev afgjort på rådstuen af magistraten - med eller uden Raschs tilstedeværelse - men dog ikke uden at han havde medvirket ved opklaringen. Samme dag findes pro­ tokollens første referat af en retsafgørelse. Der blev afgjort nogle laugssager, en af dem med den indledningspassus, at den »velvise magistrat sluttede og forafskedigede« (tysk verabschieden = vedtage). Jacob Gad optrådte første gang som anklager den 1 3 . oktober 1 6 8 7 ved at »beskylde og tiltale« en brygger for at have solgt kasseret øl. Sagen blev behandlet efter politimesterens skriftlige indlæg. Brygge­ ren blev idømt bøde og sagsomkostningerne skulle han bl. a. betale til underfogden og fuldmægtigen. Der foregik altså et samarbejde mel­ lem konkurrenterne, men gennem hele protokollen er der klare vid­ nesbyrd om, at de fleste sager passerede gennem Jacob Gads hænder. Underfogderne forelagde dog sager, således indgav Sejer Eriksen f . eks. en klage over en bedekvinde på Christianshavn den 8. november 1 6 8 7 . Hun havde til en barnedåb indbudt flere end tilladt. Denne klage blev påskrevet og henvist til politimesteren, da det »var politien egentlig angående«. Den 2 8 . august 1 6 8 8 indkom Raschs memorial om sådanne forseelser imod luksusforordningerne, og samtlige bedemænd og bedekvinder blev kaldt op på rådstuen og alvorligt tilholdt ikke oftere at overtræde forordningerne. Hvis de ikke »korrigerede sig«, ville de blive straffet. Den gamle underfoged Peder Jørgensen optrådte i april 1 6 8 8 som anklager på politimesterens vegne og begærede og fik dom over en brygger, men det er tilsyneladende den eneste gang, en af underfog­ derne figurerer i den rolle, som de ellers var ganske fortrolige med fra

46