HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Egil Skall

Slutning * Kongemagten havde forsøgt at bedre landets tilstand ved politifor­ ordninger og ved at indføre en særlig instans - politimesteren - der skulle påse overholdelsen af dem, ligesom det formentlig uden større held havde været prøvet i København siden 1 6 5 8 ved hjælp af under­ fogder. Foruden manglende personlige egenskaber hos underfoged Peder Jørgensen og hans senere kolleger kan den besværlige rettergang have været en hemsko. Politimester Rasch fik derfor bemyndigelse til uden videre at kræve de bøder, der var fastsat i forordningerne. Da man ikke havde tilstrækkelig med erfaringer at bygge på, måtte Raschs instruks holdes i upræcise vendinger, og man lod den hidtidige ordning delvis fortsætte ved at befale magistraten, underfogderne og byens betjente at hjælpe ham. Rasch karakteriseres som energisk, men hensynsløs, havesyg og despotisk, dog må han have været en trofast tjener for den unge ene­ vælde, for han fik mange offentlige hverv. Da han havde så mange gøremål, gjaldt det for ham om, at tingene blev afgjort her og nu. Den 1 2 . juni 1 6 8 4 forebragte han en lang række sager for magistraten og fandt, at der måtte gøres noget straks for at få gadebelysningen op at stå. Derved opnåede han, som altid når man klager over noget, at få sagen helt overdraget, ikke kun lygtevæsenet, men også det dermed forbundne vægtervæsen (vægterne skulle passe på lygterne; lyset og afpatruljering om natten skulle hindre kriminalitet). Rasch havde i forvejen tilsynet med begge dele. Han blev derpå borgmester i efter­ året 1 6 8 4 . Så langt det kan konstateres i den bevarede rådstueprotokol 1 6 8 3 - 8 5 (til juli 1 6 8 5 ) mødte Rasch derefter op en eller to gange om ugen i magistraten, når den holdt almindelige rådstuemøder og rådstueret. Herved kom Rasch ind i et kollegium, der lededes af Peder Resen. Denne var videnskabsmand, han havde studeret i Leiden, Paris, Spa­ nien og Italien. I Padua tog han i 1 6 5 3 doktorgraden, kom hjem og fik professorater i etik og jura ved Københavns universitet. Resen menes at have været den første, som docerede dansk ret. Han blev borgme­ ster og i 1 6 7 2 præsident, altså magistratens førstemand.25 Resen havde også været medlem af en af de kommissioner, der udarbejdede Danske Lov. 50