HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Boligforhold og befolkningsstruktur o. 1800 hverv, konfronterer forskeren med mange og ofte uløselige problemer, og jo mere detailleret rubriceringen søges gennemført, jo større bliver problemerne. Det klassiske eksempel er, om en person, som på folke­ tællingslisterne anføres som skomager, skal rubriceres som mester eller som svend. I foreliggende tilfælde har dette problem ikke voldt større vanskeligheder. De sjældne gange det er forekommet, er vedkom­ mende blevet rubriceret som mester i de tilfælde, han holdt tjeneste­ folk, ellers som svend. Der var imidlertid andre problemer, som kun kunne løses på grundlag af et mere eller mindre tilfældigt skøn, og sammenfattende kan siges, at jo mere jeg arbejdede på at opstille en detailleret erhvervsstatistik, jo mere sænkedes ambitionsniveauet. Det ville således - for at anføre et par eksempler - være af stor interesse at inddele de handlende i to grupper: detailhandlere og en gros hand­ lende. Forsøget blev opgivet, for hvor skulle man placere en købmand eller en handelsmand. Samtlige handlende er derfor i nedenstående oversigt anbragt i en og samme rubrik. En lignende vanskelighed viste sig ved at skelne mellem offentligt og privat ansatte. Hvad med en sekretær eller en fuldmægtig? Var de offentligt eller privat ansat? Vanskelighederne blev naturligvis endnu større, hvis man søgte at skelne mellem bestillingsmænd i underordnede stillinger og embeds- mænd samt bestillingsmænd af højere status. Denne inddeling er om­ end under megen betænkelighed søgt gennemført i tabel 8. Af noterne til tabellen fremgår det, at rubriceringen ofte hviler på et skøn. Der kan indledningsvis være grund til at understrege, at de relative tal kun vedrører befolkningen i den private boligmasse og følgelig ikke har gyldighed for stadens samlede befolkning på 101.000 indbyggere. Det er bemærkelsesværdigt, at en forholdsvis lille gruppe af mestre og fabrikanter med samt deres husstand satte et markant præg på sta­ dens befolkning. De 1 5 6 mestre og fabrikanter talte i alt kun 3 ,5 pct. af hele populationen. Men de havde ca. 1 6 pct. af samtlige lejligheder; med deres husstand, som foruden familie, logerende og tjenestefolk også omfattede hos dem boende svende, lærlinge og andre medhjæl­ pere, tegnede de sig for over en femtedel - nøjagtigt 22 pct. - af sta­ dens befolkning i den private boligmasse. De handlende med husstand talte ca. 1 6 pct. og de to grupper tilsammen, altså de erhvervsdri­ vende, udgjorde ialt 3 8 pct. Den tredjestørste gruppe taget efter 69