HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Marmorkirken anden kirke med forgyldte kupler næsten klods op ad hans egen, var det vigtigt for ham at få solgt grunden. Både Meldahl og hans med­ arbejder på Marmorkirken, Albert Jensen, var også beskæftiget ved bygningen af den russiske kirke .47 Den sydlige hjørnegrund (J) ud mod St. Kongensgade blev aldrig købt, så hvis man sætter Tietgens samlede købsudgifter for hele kirke­ pladsen over for indtægterne ved salget af grundene, inkl. den forven­ tede indtægt ved salget af de sidste fire grunde:

Salgspris . . . Købspris . . . Fortjeneste .

685.195 kr. 284.000 kr. 401.195 kr.

blev der alligevel et pænt lille bidrag på ca. 400.000 kr. tilovers til kirkebyggeriet. Den forventede salgspris for grundene K, L, M og N på 127.235 kr. kan ikke siges at være for høj, da de tilsvarende grunde nord for kirken (C, D, E og F) havde indbragt godt 193.000 kr. Selv om der kom en yderligere afmatning efter 1885, skulle tallene kunne holde. Det var oprindelig meningen, at den del af kirken, der var bygget 100 år tidligere, uden videre skulle bruges - arbejdet skulle fortsætte, hvor det var indstillet. Det viste sig imidlertid, at den gamle del var mere medtaget end først antaget, så store partier måtte nedtages og gen­ opføres. Det ville være meget vanskeligt at få marmorblokke til at fortsætte byggeriet med, og om det havde været økonomisk muligt er også tvivlsomt .48 Derfor kom kalkbruddene og stenværkstederne ved Fakse ind i billedet. Ved Fakse lå fire mindre kalkbrud, nogle sten­ værksteder og kalkovne samt en lille jernbane og to små havne. Tietgen havde på et tidligt tidspunkt (før 1881) købt stenværkste­ derne ved Fakse, og det var her, det såkaldte Faksemarmor blev for­ arbejdet. For at samle aktiviteterne ved Fakse, foreslog Tietgen i 1883 ejerne af kalkbruddene og havnene, at de dannede et aktieselskab, der skulle stå for brydningen, forarbejdningen og salget af kalkstenene. Året efter i 1884 blev A/S Faxe Kalkbrud dannet. De største aktionæ­ rer var Vemmetofte Kloster og Gaunø (Reedtz-Thott), der før ejede kalkbruddene. Tietgens svoger, fabrikant Sofus Jørgensen, havde be-

95