08655986

18 man, hvor liøitidelig man end er stemt, Andet end lee, naar man læser: Vandrer! Her iblandt Træerne Ere de elysæiske Egne. Ved disses Ilodder forraadne Aanderboligerne.“ Efter at liave anført forslcjellige andre smag- og meningsløse Indskrifter fortsætter Indsenderen af denne Skildring: „Alt saadant er idel Naragtiglieder paa et Sted, hvor aldeles ingen Naragtiglieder skulde findes. Og føier man nu dertil den Mængde ildegrinende Dødningehoveder og afskyelige Been- rader, som vrimle paa næsten alle Monumenter, saa behøver man kun, for at faae Væmmelse nok og aldrig sætte sin Fod der tiere, at gaae derud om Sommeren og see Folk ligge imellem Gravene med Mad og Drikke for sig, mens de rundtom fordeelte Musikantere spille den ene Drikkevise efter den anden. Alt dette burde være anderledes.“ — Alle­ rede af denne Udtalelse vil man kunne slutte sig til, at Til­ synet med Kirkegaarden dengang maa have været daarligt, men hvor jammerligt det var, kom først for Dagen i det føl­ gende Aar, da Graverkarlenes i længere Tid fortsatte Plyndring af Ligene blev opdaget i Januar Maaned 1804. Det skete tilfældigt af en Privatmand, som strax meldte Sa­ gen til Politiet, der lod ialt 400 Grave undersøge. Herved blev det oplyst, at Graverkarlene i Løbet af flere Aar jevn- ligt havde plyndret Ligene baade for Kister og Liigklæder, enten forinden Gravenes Tilkastning eller ved Opgravning om Natten efter Begravelsen. Ved den i Sagen den 24de Juli s. A. afsagte Dom bleve de meest Skyldige ansete med 4 Aars Rasphuusarbeide. Denne Begivenhed vakte en umaadelig Forbittrelse, og flere Forholdsregler bleve tagne for at forhindre en Gjenta- gelse deraf. I det Øiemed anbragtes de tvende endnu værende Jerngittere i Kirkegaardsmuren ud imod Nørrebrogade, forat