S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

vilde ernære sig ved Havedyrkning, skulde de faa Jord til en Have og fælles G iæ sn ing til e t Par Køer. Skønt de »arme afbrændte og af Sorg og Bedrøvelse halv døde fattige Mennesker« endnu engang bad om at beho lde Jorderne, blev der ikke taget Hensyn til deres Bøn. N og le Maaneder senere blev Jorderne udlagt til Græsmarker for de kongelige Stalde og M ilitæretaten . Bønderne fik dog, om de v ilde, Lov til at beholde en Have­ plads paa 12 .000 Kvadratalen, for saa vidt Besidderen havde været Bruger af en hel Gaardslod. Besiddere af delte Gaarde fik forholdsvis herefter. D e t var dog ikke alle Bønderne, der gik m ed til denne Ordning, næsten Halvdelen tog bort og fik Fæste andre Steder. D e , der b lev tilbage og dyrkede deres Haver, fik efter nogen Forhandling fuld Ejendomsret over Grundene, hvorved disse steg be tyde ­ ligt i Værdi. D e t havde saaledes været lige saa umuligt for Ny Ho llænderne at dyrke Ladegaar- dens Marker, som det tid ligere havde været for Kronen selv eller dens Forpagtere. Ny Hollænderbyens Saga var dermed ude. D e t Særpræg, Hollænderbyen havde haft, kunde den nye Husmandsby ikke bevare, nu da den lovmæssigt var tilgængelig for alle. Byens Brand og Ud lægningen at Byens Jorder til Græsmarker m ed førte, at Kron­ prinsen lod Ingeniørkaptajn Hans Heinrich Scheel, der allerede i det tid lige Foraar 1697 var gaaet i Gang med en større Udv idelse af Haveanlægget ved Prinsens Gaard, udarbejde en ny Haveplan i Forbindelse m ed en ny Byplan for den uanseelige Bondebys Genopbygning. Byen skulde herefter frem træde m ed en Række ensartede trefløjede Gaarde Vest for den brede Hovedgade, der da benævntes »Kongevejen til Falkonér- gaarden«. H elt blev Planen ikke gennem ført, »den gamle Gade«, Bredegade, som var foreslaaet nedlagt, blev bevaret, og en ny Gade, »den smalle Gade« blev anlagt. Den nye Kongeallé - nuværende Frederiksberg A llé - blev gennem ført 1701 og kort efter spærret m ed Jernporte. Medens man var i Gang m ed Udvidelsen af Haveanlægget Vest for Prinsens Gaard, blev der i Foraaret 1 6 9 8 taget Bestemm else om at opføre det nye Lystslot paa Bakkens Top . Da Kronprinsen ikke økonom isk kunde magte denne Opgave, maatte Kongen træde til, og den 25. Marts 1 6 9 9 blev der bev ilget Kronprinsen 1 4 . 0 0 0 Rigsdaler af den partikulære Kasse »zu dem Bau des Hauses Friedrichsberg«. D e t er første Gang, at dette Navn forekomm er, og der er næppe Tvivl om , at det er Kongen, der hai op ­ kaldt det nye Slot efter sin Søn og Tronarving. Fem Maaneder senere døde Kongen, men da var Forberedelserne til Opførelsen af det første Frederiksberg Slot allerede i fuld Gang. Den første Sten blev dog ikke lagt før tid ligt i Foraaret 1 7 0 0 . 1 7 0 0 - 1 7 7 ^ . Medens nogle af de S lo tte, hvis T ilb livelse skyldes danske Kongers Byggelyst, Pragtglæde og Skønhedssans, er b levet et Rov for Luerne, som Christiansborg og Lrederiksborg, og et enkelt, Hørsholm Slot, skaanselsløst er b levet jævnet m ed Jorden, har en lykkelig Skæbne bevaret Lrederiksberg Slot urørt gennem Tiderne. Paa dette skønne og i sjælden Grad harmoniske Slot, paa een Gang fornem t og yndefuldt, har fem Konger af den oldenborgske Herskerslægt efter * 5 F r e d e r i k s b e r g