S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

Søndermarken og Frederiksberg Have var iøvrig t i Slutningen af det 1 8 . Aarhun- drede b levet omdannet og anlagt efter engelsk Monster ved Overhofmarskal Haucb’s in itiativ. Om lægn ingen udførtes under Slotsgartner Peter Petersens Ledelse. Først O O o Søndermarken fra 1 7 8 5 - 90 , som O eh lensch låger op levede som Barn og derved kunde sammenligne den m ed den endnu i fransk Stil bevarede Frederiksberg Have, der først en halv Snes Aar senere b lev ændret. Som Carl Bruun skriver: »D e t var ganske vist et Savn, at den nye Frederiksberg Have manglede B lom ster - sim pelthen fordi de ikke kunde være i Fred for de besøgende - men som Erstatning gik Kronprinsens Zebra paa Græs herude, og i »Bondehuset« var der Paafugle, Papegøjer samt en fra O stind ien hjembragt »Kronfugl«, der var saa stor som en Stork. Var »O x e - eller A p istem p le t« , bygget af Abildgaard, ikke et herlig t Stykke A rk itek tur, langt at foretrække for den gam le ottekan tede Pavillon, der havde ligget m id t i Haven og unæ g telig havde været temm e lig brøstfæl dig, for den blev nedbrudt?« Under Hovedstadens Belejring og Bombardem en tet i 1 807 besatte Englænderne ogsaa Frederiksberg. Pastor Jens Hansen Frechland skriver i »Frederichsbergs Skjæbne i An ledning af Kjøbenhavns Belegning af Engelænderne i August og September 1 80 7 «: »Mandag Formiddag den 1 7 . August, om tren t Kl. 9 , øjnede vi fra Frederichsberg- Slot en Mængde Krigsfolk, som strakte sig fra Damhuset rundt om , saa langt Synet kunde naae med K ikkerten , ad Brøndshøj til. Vi svævede i den største Uv ished , om det var Danske eller Engelske, indtil nog le retirerende Livgarder bekræ ftede os Sand­ heden af det Sidste; og endm ere overbev istes vi derom af de mangfoldige tilbage­ vendende Vogne, som vilde have været ude i Landet. Om tren t Kl. 1 1 kom en engelsk Trom peter ridende her ig jennem A lleegaden og gav nog le Stød i sin T rom pet, og strax derpaa var hele A lleegaden besat m ed enk e lte engelske Forposter, indtil gamle Kongevej og Fa lkoneer-A lleen . Endnu kunde N og le den Dag m ed Nød og N eppe komm e til Kjøbenhavn«. Oeh lensch lågers Fade r om ta le r i et B rev til Jens Baggesen Hænde lsen bl. a. saaledes: » En g lænd e rn e tra f ind hos m ig den 1 7d e K lokken 1 o 1/ 2 slet med 4 0 0 0 Mand , som m a r ­ ch e red e ind i Sønd e rma rken . En 60 O ffic e r e r med tre G en e r a le r maatte je g ind logere . . . V e l fo r lod m in A and snæ rvæ re lse m ig ikke , men jeg b lev inderlig syg ; Al t , hvad je g nød , b lev til G a l d e ; dog et V om i t i v hjalp m ig , og jeg stod igjen paa m ine gam le Been . Nu saae jeg kjøre op e t svært A r tiller ie, en 70 M orterer m ed tilhørende Kanoner; saae forfærdige sex Batterier og tænk te God Nat, m in Elskelige —God Nat, ulykkelige Kjøbenhavn! Endelig blev disse M orderhuler færdige, og da begyndte den 2 den , 3 die og 4 de Septbr. en Hagel af Bomber, Raketter og andet Djævelskab at regne Nat og Dag over Staden. Den tred ie Nat brændte Vor Frue, og hørte man af den engelske Pøbel Bravoskraal og Hændeklap; m en jeg saae og Taarer paa Kinderne af nog le Offi­ cerer, da de saae den to lv te D ee l af Staden i Brand. Tænk D ig min inderlig bek lem te Tilstand. Der stod jeg paa Bakken med m in lille K ikkert —gik ind, gik ud ig jen . . .« . D e engelske Troppers Benyttelse af Søndermarken inden deres Bortrejse efter Fredsslutningen beskriver Th. Overskou saaledes: »Ikke førend ude ved S lo tte t be­ gyndte dog rigtigt det store m ilita ire Skuespil med mange liv lig t afvexlende Scener. 2 2