S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

K n u d L y h n e R a h b e k . Pastel i 8 i 4 a f C h r . Homemann. Rahbek, Skribenten, Æstetikeren og 7 ea- termanden, maaske sin Samtids mest kendte Personlighed, var i et halvt Aarhundrede knyttet til Frederiksberg og Bakkehuset, selvom det først var fra 1787, han boede derude Sommer og Vinter, og ikke førend i 1798, han hjemførte sin Kamma som Brud til Stedet, hvortil i de følgende Aaringer saa godt som enhver Aandspersonlighed i Dati­ dens København fandt Vejen.

1 8 . Aarhundrede skiftet Skikkelse og Ejer flere Gange. D e t daværende Bakkehus, som ned til ca. 1 860 var en firelænget Lystgaard, hvoraf nu kun Øst- og Sydfløjen er tilbage, var bygget ca. 1 763 af kgl. Bygningsinspektør J. C. Conradi, der samtidig hk kgl. Bevilling paa Krohold i Bakkehuset - a llerede 1 692 om tales e t Gæstehus paa de tte Sted. Bakkehusets straalende H istorie begyndte 1 7 9 8 , da den 3 8 -aarige Knud Lyne Rahbek b lev v ie t til den 2 3 -aarige Karen Margrethe H eger og førte hende ind paa Bakkehuset som dettes frem tid ige Husmoder og H erskerinde. I de fø lgende 30 Aar skulde Bakkehuset b live e t kært og gæstfrit Sam lingssted for T idens store og største Skønaander. Som e t af de mange Eksempler paa Kamma Rahbeks sjæ ldne Kunst at kunne tale m ed Folk, saa man hk ikke alene Gavn og G læde, m en ogsaa Inspiration, fortæ ller H. C. Andersen i »M it Livs Eventyr«: »Rahbek selv talte aldrig nogensinde til m ig , den eneste T ilnærm else var en Gang i Haven, hvor han styrede lige hen im od m ig, som om han v ilde sige e t Par Ord , m en i det han var m ig nær og fæ stede Ø inene paa m ig , vend te han p ludselig om igen og gik. Fru Rahbek, m ed sin Livlighed og ven ­ lige Characteer, ind lod sig derim od en D e e l m ed m ig; jeg havde da begyndt at skrive en Slags C om ed ie, og læ ste den for hende; strax ved de første Scener udbrød hun, »m en der er jo he le Stykker deri, D e har skrevet ud af O eh lensch lager og In g em an n !« -»Ja , men de ere ogsaa saa d e ilig e !« svarede jeg ganske uskyldig og læ ste v idere. En Dag, da jeg fra hende v ilde gaae op til Fru Colbjørnsen , rakte hun m ig en Haandfuld Roser og sagde: »V il D e tage dem m ed op; det vil vist fornø ie Conferentsraadinden at faae dem af en D igters Haand!« det var halv i Spøg, disse Ord b leve sagte, m en det var første Gang, at N ogen satte D igternavnet i Forbindelse m ed m it, det gik m ig g jennem Blod og Sjæl, Vandet kom m ig i Ø inene og jeg veed , at fra d e tte Ø ieb lik af var m in Tanke

2 4