S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

De grønne Marker og de store Haver . . . Dér ser jeg nu Kasernernes Facader. Den fordums Fjernhed er endnu i Luften. A lléen fører ud mod Drømmeparken. Her vandrer Ynglingen og Patriarken. Her vælder Kilden —Ensomheden, Duften.

Ved Aarhundredskiftet var Udnyttelsen af Bydistriktets Grunde næsten afsluttet, og Bebyggelsen af Landdistriktet særlig i den nordlige D el tog m ere og m ere Fart. I 1 9 1 9 fik Byen i Lighed med andre Købstadkommuner egen Borgmester samt Magi­ strat og Raadmænd. Første Borgmester blev Overretssagfører M. Godskesen. D en sen e ­ ste Ændring i Frederiksbergomraadets Grænser fandt Sted i 1 9 2 4 , da det trekantede Areal m e llem Aaboulevarden, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade, den Grund, hvorpaa Ladegaardens Bygninger havde staaet, overgik til Københavns Kommune. Efterhaanden som Bebyggelsen fortrængte den gamle Idyl, voksede Interessen for Bevaringen af de historiske M inder, som Byen endnu rummer. Takket være en Kreds af fremstaaende Borgeres ihærdige Bestræbelser for at redde Bakkehuset fra Undergang er det lykkedes at bevare dette Guldaldertidens straalende Samlingssted. D e første 4 M indestuer blev aabnet 1 923 -, og senere er flere M indestuer b levet indrettet. Paa det gamle Slot, der 1 868 blev overdraget Krigsm inisteriet til Brug for Hærens O fficers­ skole og en Aarrække ogsaa for Elevskolen, er de historisk og kunstnerisk m est værdi­ fulde Gemakker 1 924- 32 blevet restaureret og saa vidt muligt ført tilbage til deres oprindelige Skikkelse. D e t gamle Slotskapel er blevet rekonstrueret og efter Gen ind­ v ielsen 1 932 i Overværelse af Kong Christian X og Dronning Alexandrine atter taget i Brug til Gudstjeneste. I Frederiksberg Kirke er den gamle Orgelfacade fra 1 73 - 4 , der 1 88 1 blev fjern e t og overladt Ø ster Hassing Kirke, ført tilbage til den gamle Plads. Besæ ttelsestidens trange Aar kom ogsaa til at sætte sit Præg paa Frederiksberg. De mange Bunkers ændrede overalt Byens Udseende. Efterhaanden som Forholdene skærpedes, Censuren, i Presse, Radio m. m . tog til, begyndte ogsaa Sabotagehand­ lingernes Antal at stige. Paa Frederiksberg blev saaledes i Foraaret og Sommeren 1 943 flere V irksomheder af særlig Karakter (bl. a. i Allégade, Pileallé og Finsensvej) gen ­ tagne Gange udsat for Sabotage. Samme Dag som Undtagelsestilstand for første Gang blev indført, den 29 . August 1 9 4 3 » besatte den tyske Værnemagt tidlig om M 01 genen Frederiksberg Slot for at anvende det som et første Opsamlingssted for en Del af Hærens Befalingsmænd, som i de forudgaaende Nattetim er af Værnemagten og den­ nes danske H jæ lpere var b levet taget, dels paa Kaserner og m ilitæ re K o n to ie i, dels i H jemm ene. Med Undtagelsestilstandens, senere Spærretidens Indfø lelse steg Øde- læggelserne ved Sabotage og Schalburgtage betydeligt, ligesom M o id , M o id fo isog , Røverier og Terrorhandlinger hyppigere og hyppigere fandt Sted. Forum blev ødelagt i August 1 9 4 3 , og i December blev Vandtaarnet i Søndermarken sprængt. I Marts og Juni 1 944 blev henholdsvis Kino-Palæet og K. B.-Hallen ødelagt. Med Po litiets Arre­ station den 1 9 . September og Internering i Tyskland fulgte den po litilø se Tid med 3£