S_Punch_1892

3

forsam ling under en Kapsejlads i Integade. »Politikens« A bonnenter fylder hele første Ræ kke i Parkettet. F ø iste A k t: Hr. Z in c k deklamerer H e n n in g J e n ­ s e n s A rtikler om, hvorlunde Indrem issionen gjælder til V a n d s-B e ck . — A nden A k t: Hr, K o l l i n g oplæser I g n o t u s ’ historiske A fhandlinger, medens Publikum taber K ristian den A ndens H oved af Spænding. — Tredie A k t: H r. D o r p h . P e t e r s e n foredrager B o g a n is ’ Jagtbreve, der som bekjendt har stor Affektationsvæ rdi for alle aands- fri T ilhørere. Han slutter med en Skildring af Forfatterens fortvivlede Jagt efter en Folkethingsplads i Lyngbykredsen. — Fjerde A k t: Hr. A b r a h a m s reciterer med dyb R ø relse lille E e d v a r d s mandige Frem stilling af F olke- theatrets Fortræffelighed og Dagmartheatrets Fordummelse. S l u t n i n g s - A p o t h e o s e ; D et ganske H øjre ligger smadret under en tom Theaterkasse. D igterens Portræ t svæver paa en B randreths-Pille over Ruinerne. Ti! D i g t e r Esmann. To Skuespil: i. D en K jæ rlighed , som dør. H a n og H u n paa A sfalten. — H a n vaander sig af Varme. H u n beviser ham, at det er tre Graders K ulde. H a n bliver kold; H u n bliver varm. Begge bliver lunkne. D e skilles. — — — I Restauranten. F ø r s t e A k t : Em il bestiller en Bøf. — A n d e n A k t : Em il opdager et Haar i Saucen. Mon dieu? V il- helm ine har ogsaa røde Haar. Spænding. — T r e d ie A k t: Opvarteren kaldes ind. Han blegner og tilstaar. D e to Svogre drikker V ilhelm ines Skaal. Skulde D igter Esmann forsmaa disse sanddru L ivs­ billeder med deres gribende H andling og fine, modige Stem ­ ning, vil Punch med Sindsro se dem begravede som Sørge­ spil i det store Tomme, der repræsenteres af Hr. V ariété- direktør B a n g s forpinte Hjærne. T il D ig t e r S ch a n d o rp h . E t kauschert, om end ikke fuselfrit S tof til en ny Fakkelvise. V ed flittig Brug af Christiansens Gade-Ordbog vil D igteren med L ethed kunne udfylde det m anglende: H ym ne t i l L u cifer. Bæster , . . Fjolser . . . Fløjreblærer . . . Svinetryner . . . H estepærer . . . Lopper gjøer . . . Krapylet bavler . . . K lask paa Gumpen, til de kravler! Naar de bramfri Ord spækkes med det behørige K van­ tum Farve-T inter og Trikiner, vil G e o r g F . g. D igteren faa T yve-tusind om A aret af Idioterne og blive udødelig for Livstid. T il D ig t e r Eedvard. E t uhyrligt poetisk Skuespil i tre A kter, kaldet: U nder Sværten. F ø r s t e A k t : Den bly Theaterchef, fbv. Oberst, sidder fordybet i B ohém elands Geografi. Han bøder sit dyre M idas-G uld for at faa P oeten i Integade til at vise ham V ej derover. — A n d e n A k t , f ø r s t e A f d e l i n g : P oeten i Integade drikker Ilddrik med de smaa Sorte i denne mørke og skidne Fæstnings- og P ræ steb y .— A n d e n A k t , a n d e n A f d e l i n g : Den bly T heaterchef vaander sig under Fordummelsen, der rentud erklærer, at »det sku' D e inte gjøre, Hr. Fallesen!« — T r e d ie A k t , f ø r s t e A f d e l i n g : Fordummelsen bliver ganske ovenud: den forlanger, at Theaterchefen skal fortælle A lt til sin uskyldige Censor. H an viger forfærdet tilbage. — T r e d ie A k t, a n d e n A f d e l i n g : Den bly Theaterchef sig er »gaa væk« til Poeten i Integade. P oeten hakker .sin fordums E lskede i Smaastumper og dypper ham i »Politikens« Sværte. For saadan er M enneskene . . . . i Integade.

Det „lite ra ire “ Kap løb .

„

. ,

>e, d ersom D u m o rer D ig d o lig ’, S a a v e e d je g n u n o k , h v a d D u sk a l: E j a a b e n t d er er i T iv o li, M en d e t er d er i „ N a t i o n a l “. I F r e d a g s s a a to g d e A ffa ire; D e n fø r ste u d i J a n u a r D a a a b n e d e s „ d en L ite r a ir e “, O g s a n d e lig v a r d e n — lid t rar! H r . S c h a n d o r p h , h a n v iste s ig a tter S o m sm a g fu ld F o r fa tte r v e d Gud.! M ed „ K la tte r “, d er r im ed p a a „ L a tte r “ - M a n g r in te F o r fa tte re n ud. F r u H u n d e r u p v is te F ig u r e n I A tla s k m e d Slæ b , d er v a r la n g t; G em a len , h a n g a v T ru b a d u ren , M en B ifa ld e t v a r n o g e t tra n g t. E n H e r re s lo g flo t K a s ta g n e tte r A lt til e n fo r tr y lle n d e D a n s, I m e d e n s e n A n d e n b e r e tte r Om „ en B o n d e k n ø s, d er h e d te H a n s.“ L id t S y n g e n d e su d e n m a n fik a ’ E n F r a n sk o g en D a n sk sa a m e d S m a g ; D e n E n e h e a D e m o i s e l l e K i c c a , D e n A n d e n v a r en F r ø k e n K r a g . Om d e t n u er „ d et L ite r a ir e “, J a , a e rp a a v i b le v ik k e k lo g ; M en derfor m a a S c h a n d o r p h k a v e r e, D e r a a b n ed e m e d sin P r o lo g . K u n e e n T in g ej n æ g te s a f N o g e n , D e r b o rt fra F o r tr y lle ls e n gik , O g d e t v a r n u det, a t P r o lo g e n , D e n sv a r e d ’ til d et, som m a n tik. — H øj to p p e i N o r g e der er m a n Isæ r i d e se n e r e A a r G e v a ld ig p a a F æ r d e o g H e r m a n , E t S la g for d e t se lv sa m m e sla a r. A t d e d o g h a r sæ n k e t N iv e a u ’et, M an a n er fo ru d en B esv æ r, F o r d e t v a r n o k m e s t v e d T rik o t’et, A t D a m e r n e g jo rd e s ig der. S a a sp ille d e s d er e n H e v u e , der T il N ø d k u n d e n o k h o ld e s u d F o r G rin a f d e g la d e G em y tter , D e r m ø d te p a a D ig te r n e s B u d . M en d erfor tø r N o rd m a n d en b orge, A t — fejred v i h e r e n T rium f, F a n h a k k e h a m ! o p p e i N o r g e F ia sk o e n s la a s m e d en T rum f!

sH l p