S_Punch_1892

1 0 2

Den sølle D äne, som fo rtjen t, Da ta n talu sisk -e d d e rsp æ n d t

F ra B rum m en s tran g e G itter

Mod K ongens N ytorv title r, Mens M agistraten , som en m ild Men stre n g t retfæ rdig H erre P a a h a n s G esun d heit tøm m e vil E n B ier i d ’A ngleterre. Kongens Nytorv-Tivoli-Frederiksberg. (En Omnibus holder paa Kongens Nytorv. E n H erre nærmer sig med afmaalte Skridt, venter, til Omnibusseh er et Stykke nede ad Østergade, giver sig til at løbe, vinker ad K onduktøren. Omnibussen standser, H erren standser ogsaa. Omnibussen kjører videre. K onduktoren bander, H eren løber igjen, kryber op, stikker sin Stok ind i Øjet paa K onduktøren.)

Vi nem lig h a r en M agistrat, B estan d ig lø b e r den g rassa t Og b la n d t B evillings-E jere D en v a sk e r sine H æ nder. E n stak k els V æ rtsh usho ld er, d er H ar in g en S enge staa en d e , Jo im m ervæ k i V inden er F o r a t h a ’ S pillet g aaen d e: Sin h alv e L iv stid v a n k e r h a n F o rtv iv let ru n d t p a a G ulvet I d et Gæ stgiveri, som m an Til daglig k ald er »H u llet« ! E n Ting m an dog b ø r h u sk e p aa Som T rø st i L iv ets F æ rd en : At al Ting k an m ed L odder gaa I d en ne søde V erden. F ra P en ge- og B evillingstab K an m a n en d nu sig lirk e: L idt V enskab eller F æ ttersk ab K an altid k raftig virke. Og, k n ib er d et endda, — n u vel E n driftig M and fo rskræ kk er D et ej n a a r blot h a n h a r det Held. At h an p aa T ysken b ræ k k e r: H an b a re en P la k a t la ’er s ta a B landt 01 - og S nap se-S latter Med d en n e T ry llefo rm el p a a : D u d an sk e M and! E n S naps er ra r, E n B ajer er det sam m e; N a a r m an dem from t bag V esten t a ’er, B li’e r m an jo F y r og F lamm e. Men d et e r ikke m in d re san dt, At Ve d en P ud senm ag er, D er v il tra k te re pr. K on tant Med d isse ra re S ager! D er sv æ rt e r m ed p a a N o d ern e: I Ø l-U dskæ nkningsboderne; D en h æ rje r og d en b ræ n d e r, M ens i fo rb u d te B ajere

H e r r e n : Mig F orlov, K onduktør? G aar d en ne S p o r­ vogn til F re d e rik sb e rg ? Ja, vil De sa a sæ tte m ig af i Skovbogade oppe hos F risø ren p a a første S al? Jeg sk al sige Dem, jeg skal klippes. Ikke fordi jeg egentlig træ n g e r til det, m en jeg p lejer nu altid a t lade m ig klippe en Gang om M aaneden. K an De b y tte en H alv ­ h u n d red ek ro n ese d d e l? N aa ikke? J a , je g h a r kun 5 Ø re hos m ig. s a a kan jeg skylde Dem de fem — — H vad for N oget? K an De ikke v æ re tje n t m ed d et? J a , m en jeg skal jo k un til Skovbogade, s a a e r d et sgu d a h e lle r ikke m ere end rim elig t, a t jeg k u n b e ta le r h a lv P ris. (Ind i Vognen, sætter sig paa Skjødet af en svær Madam.) Om F o rlad else, lille F rø ken, je g sa a sgu ikke, a t d er sad Nogen. Men det skal De n u ikke b ry d e Dem om , je g stød te m ig ikke. — —

Mig F orlov, m in H erre, er d et ikke P ed d e rsen fra R egn eg ad e? — — Ikke d et? Det er d a s to ra rte t, sa a De lign er ham . D et e r ligefrem , som m an s a a P ed d er-

» H i e r s p r i e h t m a n D e u t s c h ! « — d et b a tte r !