S_Punch_1892

103

sen for sig. De skal m aask e til F red erik sb erg ? Sig m ig, er d et ikke der, at de h a r bygget dette h ersen s K ræ m m erto rium ? Ja, jeg syn es sgu nok. — — Ja, ser De, h v ad L igbræ ndingen an g aar, sa a synes jeg nu, a t d et k om m er jo saa m eget an paa, h v o rd an a t det skal g a a for sig. Det e r jo n atu rlig v is en N em hed for F øl­ get, a t de k an s ta a inde i det lu n e K ræm m ertorium og fy re i K ak kelovnen m ed L iget i S tedet for at jolle ud paa A ssisten ses og sta a og fryse i 20 G raders Kulde, saa de selv g a a r h en og k rep erer af det. Men vi m aa jo dog se p aa. h v ad d er er d et b ehageligste for Liget. Og d e r vil jeg nok sige, at det er sgu ’tte sa a nem t, n a a r m a n nu i s a a m ange A ar h a r v æ ret v an t til a t blive b eg rav e t, s a a lige p a a en Gang a t gaa h en og lade sig b ræ nd e. Og n a a r m an h a r kjøbt G ravsted og al Ting og k an sk e S ten m ed, saa e r d et sgu æ rgerligt, n a a r m an p a a en Gang sk al ligge og ren d e og lade sig putte i d en gloende Ovn ligesom P ro feten D anielsen eller hvad h a n n u h ed der. Og sa a vil jeg ogsaa nok sige: — h v a d F a ’en, K onduktør, er vi d er alle red e? Ja, vent b a re lidt, s a a kom m er jeg stra x — sa a vil jeg ogsaa nok sige, a t n a a r m an n u for E xem pel gjør i L igkister, s a a er ’et sgu ’tte nogen nobel K onkurrangse fra P o tte­ m ag ern e s Side af, at de n u vil have, at m an skal tage P o tte r eller U rn er i S tedet for. Og s a a vil jeg ogsaa nok spø rg e om , h v a d n u »Kisten« skal hedde? Jeg vilde fo re sla a a t kald e d en »Hotel Fønix« fordi a t de gam le F ø n ic ie re jo ogsaa h av d e noget m ed L igbrænding og m ed a t s ta a op a f d eres egen Aske, m en n a a r vi nu h a r to F ø n ix ere i F o rv ejen , h v ad sa a ? Ja. synes De ikke, m in H erre? Jeg vil nu for E xem pel sige mig selv, d er h a r et sto rt Udvalg i L igkister, saav el E jetræ s som F y rre , nylig hjem k om ne N ouveanlés i alle S tø rrel­ s e r og F orm er, saav el nye som brugte og beskadigede, d e r h a r ligget i V induet. Maa jeg m ig Forlov give Dem m it A dressekort, og sa a h a a b e r jeg. De h usker p aa m ig, n a a r De skulde fa a B rug for en. De kan ogsaa s a a godt fa a den p aa A fbetaling, hvis De skulde ønske det. N aa ja , n u er det v ist ikke væ rd. at jeg lader K onduktøren v en te læ ngere. Men hvad Pokker er det, vi er jo h elt u de ved »Sant Jørgen«. Det kunde De jo lige sa a godt h av e sag t stra x , Konduktør. Sagde De det o g saa ? N ej g u ’ gjorde De ikke nej. De sagde det m idt i V imm elskaftet, m en jeg skulde jo h av e væ ret af ved F risø ren i Skovbogade. H vad b eh ag er? Skal De have 10 Ø re til? De skal h av e F an den , skal De. De skulde s n a re re k jø re m ig g ratis tilbage igjen. Ja, k an De bytte en H u n d red k ro n esed d el? N aa ikke? Ja, saa m aa De o g saa n ø jes m ed. hvad De h a r faaet. De k an da ikke fo rlan ge, at jeg skal give Dem D rikkepenge oyen i K jøbet. D er kom m er en an d en Sporvogn, der g aar ind ad Byen til. N u sp rin g er jeg op p aa den. U ndskyld, m in H erre, m en jeg tro ed e virkelig, a t d et v a r P eddersen fra Regne- gade. U ndskyld, F rø k e n , a t jeg træ d er Dem over T æ ern e (springer ned af Sporvognen, vinker ad den anden, standser, springer paa, naar den er kommen i Bevægelse

Aprilsvise. Frit efter Poul Møller.

Y aaren med sit Smit Kommer med April, Derpaa vil vi Allesammen stole. Smukke Piger smaa Paa Asfalten gaa Ud i deres nye Foraarskjole, Som de første Gang skal ud at sole. Bort fra Stadens Mur Til den fri Natur, Fra den kvalme Luft og Støj paa Gaden«; Med sin friske Strand Langelinje kan, Naar man kommer gjennem Esplanaden, Give Appetit til Middagsmaden. Er saa Turen endt, Man er hjemad vendt, Lokker M o n sieu r L a n g e, den franske Pater. Udi St. Ansgar Samme Fryd man har Næsten ganske som i et Theater, Naar den excellente Pater prater. Eller man et Svip Gjør et lille Trip Gjennem de Charlottenborgske Sale, Og fortalte, Ingen der kan male — Nej! »de F ri’« er anderledes Karle! Lad os under Vejs Da gaa ud til K le is s ; Der er Glans og Glød paa de Paletter. Hvilken Farvepragt! Hvilken sælsom Magt Udi Alt, hvad disse Folk beretter! W illu m se n er dog en rørig Fætter. Ja, naar Foraar kom Og man ser sig om, Er der Liv og Lyst paa alle Kanter. Hilset vær April Med sit lyse Smil Og de mange smukke Konfirmander Uden altfor mange gamle Tanter! Skjønt det Mode blev, At man baade skrev

igjen ) Mig Forlov, m in H erre, e r det ikke P ed dersen fra R egnegade osv. d a capo al fine.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.