S_Punch_1892

122

Folkehavets Bølger bare Overmægtig Vælgerskare, Men mod den I stilled’ glad Jer paa Landet og i Stad Og holdt modig Vælgermøde, Til i Gaar I faldt og døde. Tusind Folkevillier brølte, Dog ej Skræk og F ryg t I følte, Da I paa Tribunen stod Og jer Visdom høre lod Blandt en Hoben Hjerner bløde, Skjønt til Slut I faldt og døde. Kampens Ild blev ved at brænde, Men, da Dagen var til Ende, Var af Haab ej længer Spor: Overmagten var for stor. Intet Under, at den kløede Mange, saa de faldt og døde. — Værer Fred med Eder alle! Ingen Taarestrøm skal falde Ned paa Graven, dyb og bred, Hvor i Gaar I dumped’ ned, Og hvor ikke vanker Føde Af Diæter blandt de Døde. Men i mangen rimet »Leder« Vil vi længe mindes Eder, Og for udvist Heltemod Mange Planter uden Rod Paa jer Grav vil findes strøede Som et Offer til de Døde.

De Faldnes Minde, Frit efter Kantaten over de Faldn e 1801.

h ' ¿ 1 %

* S W

k

■t? M

/ % m J m

V æ re r Fred med Eder alle, Som des værre maatte falde, Ramt a f Valgets Ulivssaar I det store Slag i Gaar; Hvor blandt »blakkede« og »røde« Kjækt I strede, faldt og døde.

, -

j En ældre Herre traadte ind, o_—viV / smilende som Molière og affabel } ( som en Kammerchet, for det var han. Det vil sigeKammer-

Hos Samaritanen. ^

(i, vujv

Å

'

ikke Molière. Som Tegn Paa> af han p. t. havde Sorg, var han iført en sort Kjole, hvorpaa der var syet et blø- dende Hjærte. Desuden havde hån en Nøgle i Ryggen, ligesom Paven. Det var Nøglen' til det

ï

i

føJwjtfSMK.

d

W

i

Hvad mon Folk vilde tænke, livis der ikke var Folk, der tænkte paa, kvad Folk ikke tænker paa? Som f. Ex. ved Valgene. De Ulykkelige, der beæres med Vælgerfolkets Tillid, opstilles til behagelig Mis­ handling, man opfordrer indstændig enhver pligtopfyl­ dende Medborger til at gjøre dem Livet saa surt som mulig, og de, der overlever Mishandlingen, hædres med Hurra’er, Festmaaltid og „Diæt“ bagefter. Alt dette er i sin Orden! — Men hvem tænker paa de stakkels Faldne, der har faaet Hjærnerne læderede af Interpellationer, Nerverne af Vælgermøder og Maverne af Valgflæsk? Det hedes derfor paaskjønnet paa det varmeste, at Punch under forleden Dags Dato har oprettet en Valg-Samaritan, hvor de slagne Kandidater bliver gratis trakterede med Trøst og Menneskekjærlighed. Allerede for otte Dage siden var denne smukke Tanke realiseret, og Punch sad netop hensunken i stille Beundring over sit filanthropiske Hjærte, medens han afventede de første Ambulancevogne efter Valgkampagnen, da det hankede paa Samaritanens Dør.

T / /

Yr

Il / V\

' hemmelige Fond, hvis Ufejl­ barlighed ingen Statsrevisor var saa kættersk at ville bestride. „Med Tilladelse, er dette ikke et Begravelses­ kontor?“ spurgte han paa Fransk og med det samme resignerede Smil, hvormed han om Sommeren melder „Pas“ i Whistbaden. „Aa jo,“ svarede Punch , „det kan man ogsaa kalde det!“ „Saa har jeg en salig Hedengangen til Dem. Sørge­ ligt Dødsfald! Det var mit Hjærte, der løb af med mig. og saa bliver Hjærtets Ret jo umulig. Min Ven E e d v a r d tog sig det sandelig saa nær, at han af har Fortvivlelse stak en Gaasepen gjennem alle dette Lands Forfatterinder og glemte at bede dem om For­ ladelse.“ „Var den Afdøde en Slags aandelig Slægtning af Dem ?“