S_Punch_1892

130

Og intet haabløst Digt af H e r m a n B a n g Og u n g e H ø r u p Sorgen kan husvale, Fordi kun „ Po litiken “ daarlig skjuler De »L ig«, den sejler med i L a s t e n s Huler. Hvad skal man trøste vel en Evropæer med, Naar han betænker, at den stakkels B e n t - h e i m s »døde T o r s k « i Graven sig har vendt, A t H e n n i n g J e n s e n s K n i v faldt ud af Ærmet, Saa den han ingen Sinde mere skær’ med, A t B i n g — lig Protokollen — har sig brændt Med L e t h , B ø n l ø k k e og saa mangen Menig, A t trods al v ie l Geschrey blev Wollen wemg? — Dog, selv om Vælgerfolket lod i Stikken Den faldne Trop og for Diæt den snød, Og selv o m H ø r u p efter flere Stød A f den Natur er ikke særlig slikken, Saa veed han, at man aldrig er saa død, Man kan da leve op i „ Potitiken “, A t den, der segned’ nys for Folkevillien, Kan her faa Liv som K o n s u l f r a B r a s i l i e n . Og ydermer faar nu han Tid at læse, Ja redigere selv sit Inteblad! Saa han maaske kan undgaa mangen Næse, Som ellers faas ved Bladets Andemad, Og slippe for en Has s eikjæp-P'adæse. Hvis »Cajus" spiller nok et Puds, den Rad, Og naar »paa Benene« Bladreferenterne H a n s D ø n n e r g a a r d ser mellem »Prætendenterne«. lidt for Smaafolk, der lever a’ sit Ansigts Sved mæ Kone og fem Børn, livora’ de to æ dødfødte og det Ircd’e ikke en Gang fadt endnu aa’ — — Li st efør ere n. Ja, men hvem stemmer De saa paa? Petersen. Ja, se det va’ de’, a’ je vilde mig Faalov aa’ spørre om, om ikke a’ Kandedaterne var til Stede, saa a’ je1 ku’ faa dem aa se. Hvis ikke a’ de æ til Stede, saa ka’ je’ jo godt sitte mig ned og vente, hvis a’ De æ saa go’ aa ville sendeBud etter dem. Je’ ku’ jo natyrligvis osse gaa aasaa komme igjen, naar a’ de er her, men je syn’s dog, a’ de’ va’ li’saa godt, a’ vi fik de’ afgjort med det samme, nu da je’ engang er her. Men de’ æ jo inte værd a! staa aa sludre om de’. La’ vos nu hellere faa det afgjort i en Ruf. Hvis De saa vil være saa venlig aa hilse dem aa si’e, a’ je sitter her aa venter — — Liste føre ren. Kan ikke lade sig gjøre. Hvis De vil stemme, maa De stemme strax. Petersen. De’ va’ nu ellers kjedeli’ nok, for je ku’ Fa’ens godt li’ aa faa Manden aa se føst. Listeføreren. Ja, det kan nu ikke lade sig gjøre. Enten maa De stemme strax, eller ogsaa maa De lade være. De staar vel paa Valglisten? Petersen. Ja, se de’ ve’ je’ sgu’tte, om je’ gjør. De’ ha’ je' ikke Begrev skaft om. Men de’ æ sgu osse mig li’e fedt. De’ ska’ De aldri’ kere Dem om, naar bare a’ je’ kommer til aa stemme. Listeføreren. Ja, men det er ikke os ligegyldigt. Hvad er Deres Navn? Petersen. Pcddersen. Listeføreren. Med d eller med t? Petersen. Næ, je’ staver det sgu mæ P.

E f t e r S lag e t.

Muse, som saa tidt et Trøstens Ord Os gav til Lindring for de højst Forknytte Og skabte mangen vinget Metafor Hver Gang de sukked’ dybt: »Hvad kan d e t n y tte ?« Hjælp mig at trøsté dem, der duer i Nord, Hvis Taarer siden V alget ere flydte Saa rigelig, at Vandet over Knæerne I Integade gaar paa Evropæerne! Thi det kan ikke nægtes, der er Trang Ved Baaren til din trøsterige Tale, Fordi saa mange tapre Radikale Trods udvist Mod er gaaet Kjødets Gang, Afstemning — i Stemning. (P o te rse n kommer paa Valgdagen ind i Gotkersgades Exercerhus for at afgive sin Stemme som Vælger i 5. Kreds. En Listefører ser spørgende paa ham )

Petersen, God Dag! Listeføreren. De stemmer paa —? Petersen. De’ æ da vel Ingen a’ Kandedaterne, som a’ je’ hat den Ere — —? Listeføreren. Nej. Men hvem stemmer De paa? Petersen. Ja, se de’ æ jo netop Sagen. Je’ syn’s jo nok, a’ je’ vilde stemme; for hva’ Fa’en ska’ man i Grunden mæ Stemmeret, naar a’ man inte bruger’en. Men paa den anden Side saa syn’s je dov, a’ de’ æ saa løjerli’t saadden aa gi’ sin Stemme til en Mand, naar ikke man har set ham. Je’ ska’ si’e Herren, je’ ku’ sgu’tte komme her i Morges og høre paa Talerne, ve’ de’ a’ je' har en bulden Finger, som je’ har lagt i paa Fredriksens Spita), og nu gorde den saa forskrækken’ grusseli’ ondt, a’ je’ li’efrem inte ku’ nære mig fot’en, men maatte gaa te’ Doktor mæ’en, de’ kostede mig sgu et Par Kroner, og de’ æ jo ikke saa