S_Punch_1892

131

Liste føreren. Ja, men hedder De Pedersen eller Petersen? Petersen. Je’ hedder Peddersen. Det er mig, der boer ude paa Nørrebro —Nr. 179, 5, Bagsal i Sidebygningen, 2. Opgang til Højre over Gaarden. Listeføreren (der endelig har fundet ham i Valg­ listerne). Naa ja — hvem stemmer De saa paa? Petersen. Ja, naar a’ je’ inte ka’ faa Kandedaterne aa se, saa er’et vel bedst, a’ je’ stemmer paaden samme, som a’ je’ stemte paa sidst. Listeføreren. Ja, men hvem stemte De saa paa sidst? Petersen. Ja, de’ æ je’ sgu’tte Mand for aa huske. Men ka’ De ikke se i Dereses Prottekolonner, hvem a’ de’ ha’ vaaren? Listeføreren. Nej, De maa sige hans Navn. Petersen. Ja, saa æ de’ vel bedst, a’ vi bli’er ve’ han, som nu en Gang æ Risdasmand. De’ va’ da Synd aa ta’ Bestillingen fra ham. Listeføreren. Ja, men De maa sige Navnet. Petersen. Saa? De’ troede je’ ellers, a’ De vidste sel\ Listeføreren. Ja, men jeg har ikke Lov til at skrive det, naar De ikke siger mig det. Petersen. Ja, naar bare a’ De ikke glemmer de’, saa maa De sgu osse gjerne la’ vær’ aa skrive de’. Liste føreren. Deres Stemme gjælder slet ikke, naar De ikke siger Navnet paa den Kandidat, De stemmer paa. Petersen. Ja, saa vil je dov stemme paa Hørup. Je’ ska’ si’e Dem, a’ je’ holder »Poleteken«, de’ vil si’e, je* holder ’en inte sel’, men je’ laaner den hver Aften nere paa føste Sal, naar a’ de sel’ ha’ læst den, og nu har Hørup jo sat i Folketinget i saa mange Aar, saa je’ syn’s, a’ han maa være nærmest te’et. Listeføreren (gnaven). Ja, men Hørup har ikke stillet sig i denne Kreds. De kankun stemmepaa en af de to Kandidater, der har stillet sig her. Petersen. Naa ja, de’ ska’ De sgu’tte være saa kjed a*. De ska’ bare gjøre mig denTjeneste aa inte ærke Dem, saa ska’ je’ sgu nok stemme paa en a’ dem. Saa ta’er vi Skrædderen. Listeføreren. De maa sige hans Navn. Petersen. Aa Fa’en, de’ kjender De sgu nok sel’. Hans Portræt hænger henne i Fredsborgade sammen med fire andre Kabylere. Listeføreren. De maa sige Navnet. Petersen. De’ æ han, denlille sorte, han mæ’ Skæget — De kjender ham da i alFald nok a' Anseelse. Listeføreren. Maa jeg bede om Navnet? Petersen, Je’ ka’ sgu’tte saadden huske, hva’ alle disse Bisser hedder. De’ æ han Sjoselisten, han den lille nemme Mand. Han har saadden et forbavsendes Snakketøj, har han. De’ æ inte Hørdum, han hedder, men de’ æ han, den anden — — — Listeføreren. Ja, nu maa De skynde Dem og sige hans Navn. Jeg kan ikke vente længere. Petersen. Bli’ nu bare inte arrig. godt som jeg, hva’ Manden han hedder. Listeføreren. Ja, naar De ikke vil sige mig hans Navn, saa maa De lade være at stemme. Petersen. Jo, stemme vil je’ sgu. Troer De ka’ske, a’ je’ æ gaaet her ind til Byen for aa la’ mig gjøre Nar a’. Saa Frederik Hansen faa Såten. Listeføreren. Godt. Den næste! Petersen. Ja, de’ vil je’ si’e Dem, en anden Gang saa faar De ikkemin Søgning, saadansom De har be­ handlet mig. Saagaar je’ ti! en andenKreds. Man har dov sine Anskuelser, og de’ æ dov inte Meningen, a’ man saadden vil være til Grin for heleMenigheden. De’ manglede bare!

Fra Brevdueslaget.

\ Der er en Forening ved Navn » København*, Hvor Brevduer plejes og fores; De kroer sig og spræller og tror, de gjørGavn, Naar barnlige Sjæle skal mores. Men det er dog først, naar de Sfofmangel har Og ganske forsultne de spjætter, At de resolut under Vingerne ta’er Uvartige »smaa Billetter «. Saa ofte man mener, at Alt er forbi, Og at deres Slid de kan spare sig, Har altid ved Kog- eller Kobleri Endnu de en Stund kunnet klare sig; Og skrigende hjem de til Strædet fly’r, Hvor Flokken paany bli’er forenet, — Hvis ikke de an ta’es for » Menneskedyr* Og snuppes ved Vingebenet. Hvad Race de er af, just ikke staar klart; For Krop-Duer — d e t er de ikke! Kun højst en Art Muanedsduer , der snart Maa paa deres Gjerninger ligge. Blandt »hvide Blomster« som Tumlere let De tumler sig, til de bli’er sløjho’dede; Men kurrer de »Elskovskluk«, mærker man ret, At de hører til de »pøj/ — fodede*. Colomba Scavenia, ogsaa kaldt P e r , Gaar forrest; de si’er, man betakked’ Sig, den Gang i » Danmark « den søgte Kvarter, Endskjønt den dog ogsaa er blakket. Som Vandre-Due den nu tinder Ly Blandt badstuestrædeske Arter Og flagrer med smaa Billetter mod Sky, Naar »Unge-Flyvningen« starter. Den er noget vild, om den ogsaa er tam; Men derpaa kan just man den kjende, At aldrig den rigtig kan faa i sin Kam, Hvor »Højre« og »Venstre« er henne. Staar Vinden mod Integade, den blindt I Aandsfrihed kroer sig og knurrer, Men blæser en Valgvind fra Højre, —gesvindt Den kjælent siaar Volte og ku rrer! Naa, Brevduer hør’ jo til den Slags Sport, Der vel for en Stund er i Mode; Men Tiden gaar fremad, og Arten dør bort, Naar først * København* er marode. Og, naar saa det Afskedspatent, man aem gav, De selv under Vingen maa stikke, Kan Per og de andre faa i deres Grav Det Skudsmaai: de d u e d e ik k e!

Deve’ jo li’saa