S_Punch_1892

135

— Forstaar sig! Hele Byen taler jo ikke om Andet. — Hvad siger De? . . . Om jeg er Petersen? . . . Ja , vel. er jeg saa! Kan De ikke liøre, hvad jeg siger? . . . Je g spørger, om De vil tage med til Hellebæk? — Det maa De spørge min Kone om. —De er jo ikke gift, Hansen! . . . Hvad belia’er? . . . Yeed De det nok? . .-. Men Herre Gud, Menne-

A p r è s l e c o m b a t !

ske.

, Je g la’er mig De heller ikke

— Nej, det nytter ikke noget! . . aldrig i Livet, boycotte! Det skulde finde Dem i, min gode Mikkelsen.

— Saa, nu er det galt igjen! Minsæl om jeg vil staa længere her og være is ar. Men saadan maatte det jo ende: Nu g jø rT e le fo n e n o g sa a S tr e jk e . — — Dinge linge ling, — God Morgen, Hansen!

Ølaget var endt. Paa den blodige Mark, Der nylig gjenlød af Kampen, Hørte man kun et Gisp, et Drøn Og en Hørups forbitrede Trampen. Aftenen sænkte sig. Ej dens Ro, Thi Øllets berusende Vildhed Maled’ endnu sine fæle Træk I Gadens urolige Stilhed. Skræder og Skomager Sejren vandt, Og der var Jubel i Massen, Og derfor man det belejligt fandt At faa en Smule paa Kassen. I Rømers gade med 01 fra Fad Man sloges i munter Solden; I Integade kun lidet glad Man muled’ ved Protokollen. Firkløveret Hørup, Brandes ogBing Var blevet til næsten slet ingen Ting, Forkuet i Existensen. Er alle gaaet Pokker i Vold, Og de bliver færre og færre. Og Integades forsorne Flok Er gyselig ladet i Stikken; Vælgerfolket har faaet nok Af »det Højeste« i »Politiken«. De svandt i selvsamme Øjeblik, Højhedsvanvidsdrømmene, Den Gang da man Revisoren fik Kigget rigtig efter i Sømmene. Nu sidder han som en slagen Mand, Helt ene med arrige Miner, En Marius uden en eneste Sejr Paa sit Cartílagos Ruiner. Men Alle aander vi mere frit Fra Gulv og til Galleriet; Thi fra et aandeligt Mareridt Man føler sig som befriet. Den danske Nihilisme har Visselig udspillet Rollen — Und das mit vielen Geschrey sogar, Aber am wenigsten Wollen. Og dette evigglade Parti ' Er gyselig sløjt til Mode — Forbi! de sukker, forbi! forbi! Selv Mar ott er jo marode. Og Harald Jensen og Ene vold Og Bønløkke, Geltzer og Bjerre

Foraarsgrønt.

Kere Bob; Du ka bide dej i 0 in ene paa. a de æ noen sørrelie Forhol , a Ongdommen lever unner hernere i disse Tider, fordig di forenige Sammen - smeldtere har vunned en stor Sejer paa Hvaldaen den tyvende dennes. aa Grunnen herfe æ herre den. a di fordommede Kraftengdiodter, som raader fo r Polleteggen her i dette Lan, vel igge gi den frisinnie aa fremskrene Kvinne Stemmeredt, skønt hun dov har Fortovsredtlissom andre Mennesker. Aa de æ da ing- lysende, aen røjetSillekone lissaagot lia'ha Stemme som en avskommetMælgeman aa de æ mejet uredtfærdi, a en slaktedFiskehanler ska ha Lov aa stemme, imens en levende Rejekone maa staa ujen for. Aa vafor sku for Ægsembel igge en dellekat. Smørrebrøsjomfru ku kaare En, naar en sylt ed Frugthanler eller en lodden Skin- forhanler ha Lov te et ? Men va ka de nydte, a F ru N ø r lu n d tar Oret fo r Kvinnens Stemmeredt, naar vi lever i et Samfund, som vil igge en Gang gi di frisinnie aa obvagte Drænge Lov te aa stelle sej, men kuns gir os Teladelse te aa løve baretter Skrædder H o lm s es Vovne aa raave Hurræ fo r Skrædderen, som nog engenli er Hattemaer aa ingforskræver sine høje Hadte fr a B e r lin fo r a oljælbe de danske Haanværg. Aa ves jej engang steller mei, saa ska de være paa de Program aa anskaffe Ægteskavet, som dov kuns er de rene Sammensmeldteri mce de Formaal a unnertrøgge Friheden aa gokenne Provissorierne, aa ves vi ku faa de gemmelførdt. saa ville der dov inu være goe Usekter fo r B r a n d e s ia n e r n e her i dette Lan, saa di behøfte igge aa reise te Amerika fo r aa lede etter en ledi Profesertidtel i Siglcago, eller a ta Brøddet ud a Munnen paa je r obbe i Norre, fo r snadden som de er gaaed H ø r op paa Hvaldaen, saa ka han umuli leve a Polleteken alene, naar han telie ska sørre fo r sine K o h n e r aa maaske B ø rn e. D in hengivendes E ina r J o rrensen. P. Skr. Naar Ih a rfa a et anbrunget G e o rg b r an des som Professer i Ægstetek ve jeres Ondiversidtet, saa lamme hvide, om der igge osse sku bie en Pias ledi som P rofesser i norsk Sprang derobbe, fo r saa vilde je j søje paa den. Saa hvit je kan skønde, liner de norske Maal de je sæl skræver, saa je tror de ville lægge fo r mej aa dosere de.

» (<) " deres mærkværdige Jensen «tñ-ií fed

Y/uf

\

J