S_Punch_1892

142

E v r o p æ is k R u n d s jo v . A p ril 1892.

P a a Fæ lled en .

Hvad der i denne Maaned først og fremmest lagde Beslag paa den almindelige Opmærksomhed og vakte en overordentlig Opsigt, var det paafaldende Fænomen, at d en ty s k e K e js e r i hele Maaneden ikke har holdt nogen ny opsigtvækkende Tale. Grunden til denne ubegribelige Optræden hos den unge Monark angaves at være, at saasom Tale kun er Sølv, men Tavshed Guld, saa mentes Tavsheden at kunne tilvejebringe saa meget Guld, som Kejseren behøver til at realisere sin nyeste Samfundsreform, der bestaar i, at han selv til Gjengjæld for, at Berlinerne undertiden tager sig den Frihed at rive ned paa ham, vil tage sig den Schloss- freiheit at rive ned paa B e rlin for at skalle sig bedre Udsigler i Fremtiden. Efterretningen om dette samfundsnedbrydende Fore­ tagende frembragte en større Arbejdsstandsing iK jø b e n - h a v n . hvor ikke blot Kuskene nedlagde deres Piske og slog til Skaglerne for deres Strikepenge, men ogsaa Murerne maatte nedlægge deres Arbejde ligesaa ufri­ villig som adskillige forhenværende Folkethingsmænd senere hen paa Maaneden. Heldigvis opdagedes det, at Vanskeligheden ved at komme godt op at kjøre, ikke var saa stor endda, idet endog H ørup, H e rm a n B ing og H e n n in g J e n s e n viste sig at være Mænd for at kunne vælte med Glans, saa den sidstnævntes Spaadom gik i Opfyldelse, at han ligesom Ridder Bugge en Gang vilde ligge slagen paa Torvet i Middelfart. Den Strenghed, vore Folkedommere saaledes ud­ viste mod F o rsv a rs-N ih iliste rn e , frembragte naturligvis en uhyre Forbitrelse hos alle renlivede, evropæiske A n a r k is te r , der gav sig til i den Anledning at traktere deres Dommere med D y n am it. Endogsaa diverse Raad- huse blev sprængt i Luften eller tændte i Brand, og det skyldtes kun vor Magistats sædvanlige Energi, at vort nye Raadhus ikke led samme Skæbne. Det var nemlig i god Tid bleven anbragt i et Udvalg, og da selvfølgelig ingen Mennesker vidste, hvor det var blevet af, undgik det saaledes Ødelæggelsens Vederstyggelighed. Heldigvis bevarede Redaktøren af „Børstidende “, Hr. E r n s t B ra n d e s sin Koldblodighed og trøstede de opskræmte Børsmatadorer med, at det hele kun var evige Løjer, eller som „Politiken“ i sin Tid bemærkede, »en grovkornet Spøg.« Ikke des mindre vedblev Stemningen at være yderst ophidset, saa at hverken de Streikende her i Byen eller de Herrer B jø rn so n og J o n a s Lie, der for en Ordens Skyld ogsaa var røgne i Haarene paa hinanden, vilde høre Tale om nogen Voldgift, og da tillige fhv. Folke- thingsmand Overretssagfører Em il S c h jø ttz gjorde et ikke ganske vellykket Forsøg paa ^.t vise Aktionærerne i B ispeb jerg-B ryggeri, hvor David kjøbte Øllet, blev Stillingen ligefrem uhyggelig. Til al Lykke reddede Gehejmeraad T ie t g en atter Sitautionen vedat meddele Aktionærerne i F a x e Kalkbrud det glædige Budskab, at Skjærveproduktionen havde ydet en saa rigelig Skjærv til Forretningen, at man i Aar kunde faa næsten 1'/* Procent af sine Penge, og ovenpaa dette uventede Held kunde selvfølgelig Storkapitalen med al mulig Sindsro se Fremtiden i Møde.

1)1

Og dersom Du morer Dig daa’li Hos Alt, hvad der duer i Nord, Og hvis man Dig gjorde til Aal i Den Kreds, som gav Sølvtøj i Fjor, Og dersom Du haabløst har trællet I Venstre som Evropæer, Gak ud da paa Nørrefælled, Og se, om Du morer Dig der. Den bruges som Sommerbolig For brændevinsbrændernes »Kvaj«, Men er dog en Art af Tivoli Hvert Aar paa den første Maj. .Arbejderbataillonen Her stiller med Vogne til Børn, sPaa Porten dog »Revolutionen« Er sat af Entreprenør’n. Vel har man inte paa Pladsen Den rigtige Dampkarussel, Men rundt i Ho’edet paa Massen Det løber alligevel. Som Pjerrot bag Paafuglens Hale Lovpriser en Mand i sit Fag- Den otte Timers normale Arbejdsnedlæggelsesdag. Man ofrer Virak og Ambra Til selvsamme fixe Ide, Men ude paa Ny Alhambra Samles de rødeste. Dagsordnen fra Rømersgade Fra Tungen glider saa nemt; Dens sidste nye — Tirade Havde jeg nær forglemt. Man vedtager uden Protester Det »skæbnesvangre« Dekret, Mens rundt af et fuldt Orkester Der blæses paa Glastrompet. tTil sidst, naar fra Talernes Række Slets inte her vanker mer, Saa gaar man hjem for at lægge Sig selv og Arbedet ner.

/

f t / /

h :

H \

.-4 u / Z l